1128 mennesker, heraf 500-600 civile, deltog søndag i Gardermarch med ture i Tokkekøb Hegn, Kattehale og Store Dyrehave. Start og slut var fra Garderkasernen i Høvelte. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Formålet med marchen, udover frisk luft og motion, er at samle midler ind til Livgardes arbejde med veteraner, der er kommet til skade under deres udsendelse, derfor kostede det 130 kroner at gå med.
Ud over de civile deltog omkring 300 nye soldater fra livgarden, der er tale om værnepligtige fra indkaldelsesholdet august, og det var deres første rigtige marchtur.
Derudover deltog et garderhusarregiment, forskellige hjemmeværnsorganisationer deltog med marchhold og der var også udenlandske kontingenter fra England, Sverige, Norge og Tyskland.
Deltagerne kunne vælge mellem tre ture på henholdsvis otte, 18 og 30 km. Mens omkring halvdelen gik de 30 km, tog børnefamilierne med klapvogn især den ruten på otte km.
Marchen er arrangeret af Gardernetværket og Danske Garderforeninger, og det var tredje gang den blev afholdt.