Thomas Gyalokay, Naturvejleder, Høje-Taastrup Kommune.
Hvordan ser du på efteråret? Minder det dig om livets forfald, vinterens komme og grå dage, eller ser du det flotte farvespil i træerne, ankomsten af overvintrende fuglegæster og de glasklare solskinsdage?
Det er alt sammen til stede her i oktober, hvor efteråret for alvor er en realitet med både regn og blæst men også af og til lidt lune solskinsdage, der giver det flotteste farvespil i de visnende blade fra grønt over gult, orange til brune nuancer.
Den grønne farve skyldes klorofyl, som planterne bruger til deres fotosyntese i bladene. Farven dominerer i det meste af sommerhalvåret over de mere gule og røde farver, der har til opgave at beskytte bladene på forskellige måder. Men nu er løvtræerne ved at gå til ro for vinteren, så klorofyl nedbrydes og noget af det transporterer træerne ind i de faste dele. Derfor kommer de mindre fremtrædende farvestoffer nu til sin ret i forskellige mængder. Til sidst er der fortrinsvis brune garvesyrer tilbage i det næsten udtørrede blad, når træet har lukket af for vandårerne ved bladenes stilke.
Skolernes efterårsferie blev oprindeligt indført, fordi der var brug for alles hænder til at høste kartofler i landbruget. Det er også nu de sene æblesorter er modne og hvis ikke løg, gulerødder, græskar og bønner allerede er indsamlet, så er det også en god tid at få det gjort, inden der kommer frost.
Repræsentant for efteråret
Hvem har ikke prøvet at samle kastanjer op under Hestekastanjens træer og mærket den glatte runde form?
Så lad os kigge nærmere på Hestekastanjen, som vokser mange steder på Vestegnen i både haver, parker, alleer og på landet. Træet blev første gang indført til Danmark i 1721 fra Grækenland, hvor de vokser i naturen. Det er et smukt træ, som tidligere blev brugt til mange ting, bl.a. møbler og træskærerarbejde, men veddet er ikke så stærkt, så i dag bruges det mest til brænde.
Hestekastanjens frugter er godt pakket ind i en pigget skal. Selve den runde brune kastanje er kastanjetræets frø og er tidligere brugt som foder for heste og køer. Derimod duer den ikke som menneskeføde, da den er virkelig bitter. Det kan være en del af forklaringen på Hestekastanjens navn - planter med dyrenavne foran antyder ofte, at de er uspiselige eller giftige. En anden ting ved Hestekastanjen, som leder tanken hen på heste er, at hvis du brækker et visent blad af der, hvor stilken sidder fast på grenen, så kan du for enden af stilken se formen af en hov med små »sømhuller« i - altså der hvor væske er blevet ført ind i bladet.
Et andet kastanjetræ fra Lilleasien med det latinske navn Castanea Sativa vokser mere sparsomt i Danmark. Det kræver mere varme, så træet klarer sig bedst i byer og ved kysterne. Træet har en mere grå bark med furer. Bladene er aflange op til 25 cm, savtakkede, lidt tornede og spidse. Selve kastanjen har en skal med mange flere pigge end Hestekastanjerne. De ægte kastanjer kan bages eller ristes i ovn med smør og salt. Der er mange muligheder for at anvende dem. På www.byhøst.dk er der en oversigt over nogen af de ægte kastanjetræer i Danmark.
Kig nærmere på bladene
Hvis du vil se hvilke farver et blad indeholder, kan du speede efterårsprocessen op ved at tage et grønt blad - f.eks. fra Hestekastanjetræet, og hakke og mase det mest muligt i en kop. Hæld derefter lidt sprit på massen, så der dannes en grøn »spritsuppe« i bunden af koppen.
Klip et hvidt kaffefilter i strimler og sæt et par strimler ned i spritten med et ombuk over koppens kant. Lad det stå nogle timer. Nu vil farverne blive trukket op i filter-strimlen, men da de har forskellig masse, vil de ikke nå lige langt op men blive adskilt på vej op af strimlen. Måske skal du eksperimentere lidt med mængderne af blade og sprit før du får et godt resultat.
Bemærk også at mange blade på kastanjetræerne visner af en anden årsag end efterårets kulde. De er angrebet af Kastanjens Minermøl, som lever som små flade larver inde mellem bladenes øvre og nedre hud, mens de spiser de grønne dele af bladet. Efter en tid forpupper de sig i bladet, og lidt senere gnaver de sig ud af bladet og flyver rundt som små udvoksede møl. De kan have flere generationer gennem sommeren, men de sidste larver forpupper sig i bladene og overvintrer i bladene, som falder ned i efterårets løb. Man frygter, at Minermøl kan svække kastanjetræerne så meget, at de kan blive modtagelige overfor sygdomme og dermed dø. Det kan dog tage flere år.
Kreativ med kastanjer
Nu er det tid til at gå en tur ud til de nærmeste kastanjetræer for at samle en posefuld kastanjer til at lave sjove figurer af.
Brug en syl eller evt. en lille skruetrækker til at bore huller, der hvor du gerne vil have stoppet en tændstik ind som ben, hals, poter eller hvad det nu er, du laver. Kastanjer kan også sættes sammen med forbindelsesled lavet af en tændstik stoppet halvt ind i hver sin kastanje.
En anden mulighed for at sammensætte kastanjer er at bruge limpistol. Du kan købe små øjne i hobbyforretninger, som kan klistres på din figur eller du kan vælge en billig løsning og male øjnene selv f.eks. som en hvid klat med en sort prik i. Et trick er at lave din figur lidt skeløjet, hvilket giver den et tegnefilmsagtigt præg. Men OK - man behøver jo ikke lave et bestemt væsen - du kan måske også lave et molekyle, en perlekæde eller noget helt andet.
Egentlig behøver du bare kastanjer, tændstikker, en syl og en sort tusch for at lave et kastanjedyr, men herfra kan du kombinere med alskens andre frø og kapsler, som du kan finde her i efteråret - f.eks. kapsler fra bog/bøgetræer, tørre ærtebælge, frø fra Ahorn, Tidselblomster, kogler, agern, og meget andet. Kombiner evt. med fjer, pels eller andre ting til hår, haler eller vinger - det er bare at bruge fantasien - så hav en dejlig kastanjetid.
