Kom og hør Carsten Islington fortælle 24. oktober klokken 19 til 21.30. Det sker på Center for Mindful Living i Slotsgade 32 i Hillerød.
Historiefortæller Carsten Islington har siden 1997 lavet tv, radio og optrådt i hele landet med historier for voksne. I 1997 kunne man opleve ham fortælle om sine oplevelser i små vignetter mellem de øvrige udsendelser på det dengang nystartede DR2.
Læs også: Nu kan du få butik på slottet
Islingtons historier omhandler hans egne oplevelser fra et liv på kanten for eksempel som en vesterbrodreng og "City-cowboy" med en helt utrolig livshistorie, fyldt med hårde strabadser og sære iagttagelser, i selskab med skønne, tvivlsomme kvinder og skæve eksistenser. Han har blandt andet været gift med Joan Ørting i 15 år. Det er også historier, som handler om livet som dørmand og tjener på Vesterbro, til oliebisse, trucker, bygningsarbejder, fotograf, vinduespudser, bodyguard, skolebuschauffør, inkassator, opvasker, kunstmaler og alverdens andre jobs i alle verdens hjørner. Det hele fortalt med et glimt i øjet og en solid portion selvironi.
Der er billetsalg på hjemmeside www.centerformindfulliving.dk.