Når den forestående efterårsferie står for døren i uge 42, melder Kjøge Mini-By sig ind som et sted der er værd at besøge for hele familien.
Sommersæsonen sluttede lørdag den 30. september, men som sædvanlig er der åbent ni dage i forbindelse med efterårsferien.
Lørdag 14.- til søndag 22. oktober, hver dag kl. 10.00-16.00, er der mulighed for at besøge værkstederne hvor mursten/tegl, døre/vinduer og de små huse i størrelsen 1:10 bygges.
Også skibsværftet/karetmagerværkstedet er et besøg værd. Her kan man se Køge Stormølle der er ved at blive bygget, ligesom en ny toldkrydser XXVII er under opbygning.
Det er fortrinsvis om formiddagen at de frivillige arbejder på værkstederne, dog ikke alle steder, men man kan alligevel under besøget få et godt indblik i fremstillingen af Køge by i miniformat som den så ud i 1865.
På nuværende tidspunkt står der 565 bygninger ude på det dejlige areal på Strandvejen 101 i Køge.
Selvom der efter efterårsferien er lukket i Mini-Byen, er der hele året mulighed for et besøg for selskaber med rundvisning, men det skal bestilles, helst nogle dage i forvejen på mail guide@koegeminiby.dk eller telefon 5663 6218.pm
