Der er stor forskel på, hvor bekymret man skal være for at stige op på hesten eller jernhesten, når man bevæger sig ind i en naturnationalpark, mener Kenney Strøm fra sporlavet under Mud’N’Race. Derfor bekymrer det ham ikke det store, at MTB-sporet Det Hvide Spor er placeret indenfor det område af skoven, der er udpeget til kommende naturnationalpark, og dermed risikerer at blive hegnet inde på et areal, hvor der måske udsættes store græssere.
- Selvfølgelig vil vi helst undgå de vilde dyr. Men når det ikke kan være anderledes, så tror jeg også, vi skal passe på med at gøre det være, end det er for lige netop vores brugergruppe, siger han og uddyber:
- Det vigtigste for mig er, at der ikke kommer til at være for mange hegn, der vanskeliggør at køre strækningen. Dyrene bekymrer mig ikke så meget. Jeg har før cyklet på strækninger, hvor en ko har dovnet på hver side af sporet uden problemer. De vænner sig til os, som vi vænner os til dem. Det er en anden snak for hestefolket og for dem med børn, tilføjer han.