- Det var lige godt Codans.

Sådan lød det ofte i højttaleranlægget over Brøndby Stadion i 90'erne, når det blågule hjemmehold igen havde scoret et mål. Stemmen var Ulf Pilgaards og stammede fra Codan-reklamerne. Dengang var det landets største forsikringsselskab, som sponsorerede landets mest succesrige fodboldklub. Og det var alene Peter Zobels skyld.

- Jeg interesserede mig ikke for fodbold, så jeg spurgte mine ansatte, hvem der var de bedste. Det var Brøndby, og så skulle vi selvfølgelig sponsorere dem, fortalte Peter Zobel til Sjællandske, som sidste år mødte den tidligere Codan-direktør i forbindelse med hans 80 års fødselsdag.

Der var ikke noget med at sætte en marketingafdeling i gang med at analysere, om det nu var her, sponsorkronerne var bedst placeret. Beslutningen var Peter Zobels. Hans vilje var lov. Sådan var det også, da konkursramte Hafnia blev opkøbt, hvilket sikrede Codan rollen som absolut sværvægter på det danske forsikringsmarked.

- Vi havde noget, der hed Codan-ånden. Den gik ud på, at folk skulle gøre, som jeg sagde, så hurtigt som muligt. Det er i hvert fald min udlægning af den, lød det med et grin.

Søndag morgen døde Peter Zobel, som de sidste 22 år af sit liv boede på det smukke og særdeles godt beliggende Bækkeskov Gods, nordøst for Tappernøje, med udsigt ud over Præstø Fjord. Det var her, Sjællandske mødte ham i juni sidste år, hvor hans ældste søn, Alexander, også var på besøg.

I virkeligheden var det de ting, sønnen fortalte, der beskrev hans far bedre end farens egne ord. Der blev talt om deres fælles store passion for jagt - som i øvrigt var årsagen til, at Peter Zobel købte og blev boende på Bækkeskov Gods med de rige jagtmuligheder - og Alexander Zobels bedste minder; alene med sin far på bjørnejagt i Canada og safari i Namibia.

Godset var et dejligt barndomshjem, fortalte Alexander Zobel. Nok var det fint indrettet, men der måtte gerne leges vildt. Det vidnede forskellige hakker i gulve og loft fra diverse stykker legetøj om - og til hvert hak knyttede der sig en anekdote. Og var Peter Zobel med til de vilde lege? Ja, han førte ofte an i både fange- og gemmeleg, og engang skræmte han nær livet af en af Alexanders legekammerater i samme forbindelse.

I en alder af 24 år og et liv med fart på som studerende i København besøgte Alexander Zobel stadig med glæde sin far en eller to gange om ugen, fordi han kunne mærke, hvor meget børnene og børnebørnenes tilstedeværelse betød for ham.

- Og han vil gerne have, at vi bliver her. Han skal altid - uanset om man har været her en uge - give én dårlig samvittighed, når man skal afsted, sagde han.

- Det har I sgu godt af, lød svaret fra Peter Zobel, der forsøgte at være både sjov og lidt macho, men hvis øjne snarere udstrålede stolthed og glæde over sønnens snak om de tætte familiebånd.

I løbet af interviewet gjorde Peter Zobel ellers ikke det store for at fremstå netop macho. Det er heller ikke nødvendigt, når man er tidligere OL-deltager i disciplinen military (selvom det gik »af helvedes til«) og i øvrigt har en stue i sit hjem, hvor der hænger både en løve, et næsehorn og et væld af bukke, som man selv har skudt.

Dog var det tydeligt, at han ikke ønskede at fremstå som syg - selvom det netop var, hvad han var. Lungesygdommen KOL havde nedsat hans lungekapacitet til 20 procent af, hvad en 80-årigs normalt skal være, og i starten af 2015 lå han fire dage i respirator.

Derefter var han tre uger på lungeafdelingen. Og hele tiden overvåget af sin familie. Eksempelvis boede Alexander på hospitalet i omkring en måned og sov i en seng på et nedlagt afsnit.

- Selvom min far var så svag, så havde han stadig kræfter til at tæske to sygeplejersker, der ville give ham den store maske på, som er en udvendig respirator. Det ville han sgu ikke, så jeg måtte holde ham fast, huskede Alexander Zobel.

Kort efter udskrivelsen fra sygehuset faldt Peter Zobel på en trappe og brækkede to ribben samt punkterede en lunge. Derefter var han ikke god til at følge sit genoptræningsprogram.

- Børnene har købt alt muligt træningsudstyr til mig, men jeg har ikke rørt det endnu, sagde han.

Gennem årene har familien Zobel været flittige gæster i de kulørte medier, og det irriterede familieoverhovedet.

- Helt bestemt, men jeg har lært at leve med det. Og det er jo også noget, jeg selv har valgt, når jeg altid har udtalt mig og ikke altid lige diplomatisk, fortalte han i interviewet med Sjællandske, der blev hans sidste nogensinde. Her blev han også spurgt, om han var stolt over titlen som hofjægermester.

- Man skal ikke være stolt over noget som helst. Jo, hvis ens børn klarer sig godt til en eksamen eller lignende. Men længere skal man ikke strække den. Jeg er glad for titlen, men stolt er et grimt ord.

Peter Zobel blev 81 år.

Peter Hermann Zobel

Født: 18. juni 1936

Død: 3. september 2017

Ansat i Codan fra 1963 til 1999 - administrerende direktør fra 1979

Bosat på Bækkeskov Gods nordøst for Tappernøje fra 1995 til sin død. Det er en fredet bygning fra 1795 med knap 800 tilhørende hektar jord

Var gift fire gange med tre forskellige kvinder

Blev enkemand allerede som 35-årig, da hans første hustru, Annika, omkom i en trafikulykke. To år senere mistede han også sin datter, den multihandikappede, seksårige pige Josephine

Overleves af fem børn - Caroline (50), Rigmor (48), Sarah (43), Alexander (25) og Nicolai (22) - samt otte børnebørn, hvor den ældste er 24