Af Ib Garodkin

Aktiviteterne

I marts 1952 bliver de sidste forretninger på Kirkebjerg Torv taget i brug, og som toppen af kransekagen indvies Kirkebjergsalen.

Vinklen på Kirkebjergsalen − bygningen parallelt med Park Allé − bliver dog først taget i brug 2. maj 1956. I ibrugtagningstilladelsen står: »Tilbygningen er opført af mur på betonsokkel dækket med tegl og indeholder: selskabslokale, forhal og garderobe, 2 toiletter, telefonrum, stolemagasin og køkken.« Tilbygningen, der er på 155 kvadratmeter, bliver kaldt »den lille sal.«

I folkemunde hedder bygningen aldrig andet end Kirkebjergsalen, men det korrekte navn er fra starten Kirkebjerg Selskabslokaler og senere Kirkebjerg Selskabslokaler og diner transportable.

Kirkebjergsalen er i starten ejet af boligselskabet. Til den daglige drift ansætter boligselskabet en bestyrer. Fra 1966 ejes Kirkebjergsalen af Brøndby kommune, der ansætter en forpagter. En forpagter er en person, der får rådighed over og pligt til at drive den virksomhed, der ejes af den, der bortforpagter den. Ofte indgår brugsretten til maskiner, inventar og lokaler i forpagtningsaftalen. Forpagtning er meget almindeligt indenfor landbrug og i restaurationsbranchen.

I januar 1982 ansøger Kirkebjergsalen om ret til en større modernisering af køkkenet. Det besluttes, at udgiften hertil skal betales af kommunen − og ikke af boligselskabet. Der udstedes ibrugtagningstilladelse til det moderniserede køkken et halvt år senere.

Masser af samfund arbejder hårdt på at få etableret et medborgerhus eller kulturhus (kært barn har mange navne), men Kirkebjergs beboere har et samlingspunkt (næsten) fra starten. Kirkebjergsalen bliver kvarterets hjerte. Alt det festlige, fornøjelige, kulturelle, alvorlige osv. osv. har sit udgangspunkt i Kirkebjergsalen. I anden halvdel af 1950'erne og i 1960'erne er det muligt at hyre Kirkebjergsalens eget »husorkester« kaldet Flamingo Kvartetten.

Mange af årets lørdage arrangerer Lejerforeningen filmklub i Kirkebjergsalen. Formålet er det samme som med eftermiddagsforestillingerne om søndagen kl. 16 i Glostrup Bio. Dels at underholde børnene, men lige så vigtigt at sikre forældrene en hyrdetime.

For de sportsinteresserede udgør kombinationen Kirkebjergsalen og dagen den 3. december 1964 en skelsættende begivenhed. Det er på denne dag, at et stormombrust møde i Kirkebjergsalen resulterer i, at Brøndbyøster IF og Brøndbyvester IF bliver sammenlagt til Brøndbyernes Idrætsforening (B.I.F.). Mange af modstanderne af sammenlægningen bliver nok overbevist, da borgmester Kjeld Rasmussen lover at etablere et nyt, flot stadionanlæg, hvis sammenlægningen bliver en realitet. Efter sammenlægningen bliver Kirkebjergsalens lokaler brugt til mange af B.I.F.'s fester.

Danseskole

Siden Kirkebjergsalen står færdig, har der været danseskole i lokalerne. De danske danseskoler har deres opblomstringstid i begyndelsen af 1900tallet i forbindelse med introduktionen af de moderne engelske og amerikanske selskabsdanse.

I 1950'erne er dans en del af børns opdragelse og dannelse. I den udstrækning, forældrene har råd, sender de allerfleste deres børn på danseskole for at lære trinene på en skolet facon. Ikke alle børn deler forældrenes syn på dannelse gennem dans og afdansningsbal. Der er nok en del børn, der mere deler synspunkt med Jørgen Ryg og Preben Kaas' vise − »Lykke« − fra 1964, hvori de synger: »Lykke er at få mæslinger dagen før et afdansningsbal«.

Det første danseinstitut i Kirkebjergsalen er Børge Larsens Danseinstitut, der ledes af ægteparret og danselærerne Børge Larsen (f. ca. 1921 − d. 19. august 1974) og Kirsten Larsen (f. ca. 1919). Børge bliver i 1949 uddannet danselærer hos det højt renommerede Lindgreen's DanseService på Jyllingevej, Vanløse. Kirsten bliver uddannet i Sverige.

Da Børge og Kirsten starter danseskolen op, lægger de billet ind på at leje sig ind i Kirkebjergsalen, men den er på det tidspunkt ikke færdigbygget. Derfor foregår deres to første sæsoner (19501951) på Hermosagård i det gamle Brøndbyvester. På dette tidspunkt har de også en danseskole ved Østbroen på Skærerivej bag Gasværksvej (i dag Ørnebjergvej) i Glostrup.

Børge opfattes som streng og myndig. Han ryger masser af cerutter (Hofnar med mavebælte) − dog ikke i undervisningstiden.

Børge og Kirsten har efter lang tids arbejde på sagen opgivet at få børn. De køber så en hund, og affinder sig med situationen. Og som hørt mange gange før, så bliver Kirsten i en høj alder gravid med sønnen Jens Larsen (f. 1964 eller 1965).

I hvert fald 1952-1964 bor Børge og Kirsten på Merløsevej i Brønshøj. Derefter lejer de i Smørumovre i Nordsjælland et stråtækt aftægtshus, der ligger over for kirken og gadekæret.

I den periode, hvor danseskolen går bedst (medio 1950'erne medio 1960'erne), er der ca. 1.100 elever om ugen. På trods af det store antal elever kan Børge og Kirsten ikke leve af danseskolen. I ca. 10 år arbejder Børge således sideløbende i Magasin du Nord i København. Da det går dårligst med danseskolen (medio 1960'erne til han dør i 1974), arbejder han også som hjælpelærer på en skole.

Af et program der bliver husstandsomdelt i området fremgår det, at der i 1957sæsonen bliver undervist i dans, ballet, akrobatik og rulleskøjtedans. Det er det samme, der undervises i i 10. sæson (1959sæsonen), der starter 1. september. Han kalder på dette tidspunkt sit danseinstitut for »Glostrup og Brøndbys førende.« I 1960 starter sæsonen også 1. september fremgår det af det program, der er husstandsomdelt ca. 20. august. I 1960sæsonen undervises der i rytmedans, moderne dans, børnedans og akrobatik. Børge har også et par hold i Herstedøster Forsamlingshus. I 1962sæsonen undervises der i børnedans, moderne dans, jazzballet og akrobatik.

I august 1970 udtaler Børge til Handelsbladet, at den kommende dansesæson bliver præget af rytmer. Altså latinamerikanske danse med cha cha cha i spidsen, men sideløbende kommer beatdansene og modedansene, der har gorytmen i sig.

Når sæsonen er slut, er der afdansningsbal, hvor eleverne viser, hvad de har lært. Børge holder sine første afdansningsballer på restaurant Siesta i Glostrup, senere i Folkets Hus (nu: Vega) og til sidst i Odd Fellow Palæet i Bredgade i København. Da det begynder at gå dårligere med danseskolen, rykker afdansningsballerne tilbage til Siesta. Da det går allerdårligst, afholdes afdansningsballerne i gymnastiksalen på Brøndbyøster skole.

I midten af 1960'erne, hvor afdansningsballerne bliver holdt i Odd Fellow Palæet, er det med et 11 mand stort orkester, der bliver dirigeret af »Knold.« Hans rigtige navn er ukendt. »Knold« er i mange år en dygtig pianist hos Børge. På et podie til højre, når man kommer ind i dansesalen, står et opretstående klaver. Det er hér, at den lille, trinde »Knold« udfolder sine evner. Ud over at arbejde for Børge, spiller »Knold« også i et par sæsoner i midten af 1960'erne på Færgekroen i Tivoli. »Knold« er også værtshuspianist. Når han spiller til børneholdene om eftermiddagen, er det ikke altid, at han er blevet helt ædru, og resultatet bliver derefter.

Alex Bjarne Schulz Petersen (f. 17. august 1945 på Rigshospitalet) bliver uddannet danselærer hos Børge. Børge mener, at danseskoler er et usikkert erhverv, hvorfor han anbefaler Bjarne at tage en uddannelse, så han har noget at falde tilbage på. Bjarne tager mod rådet, og uddanner sig til konditor. Hans første ansættelse er hos Jan Wiuff i hans bageri på Stationsvej 12 i Glostrup. Senere bliver han konditor hos Ralph Langhoff (se 15. Bageren).

Bjarnes mor hedder Martha Bentine Oline Petersen f. Schulz (f. 10. juli 1922 i Veksø − d. 17. juli 2002 i Brøndbyøster). Martha bor på Hedegrænsen i samme hus som Nancy Diana Schulz (se 15. Bageren). Bjarnes biologiske far vedgår sig ikke faderskabet. Da Bjarne er 23 år, tilbyder Børge og Kirsten Larsen at adoptere ham, men det ønsker hans mor ikke. 4. juni 1949 bliver Martha borgerligt viet − i Brøndbyvester sognegård − med Bjarnes stedfar, arbejdsmand Frede Ib Rosenmejer Petersen (f. 6. marts 1926 − d. 17. august 1989).

16. november 1968 bliver Bjarne viet til Jytte Minor Møller (nu: Minor Petersen) (f. 23. april 1946) i Glostrup kirke. 14 dage inden vielsen flytter de til Greve. Efteråret 2022 bor de i Bjæverskov på Østsjælland. I august 1963 starter Jytte som elev i Magasin du Nord. Senere får hun en række høje stillinger samme sted.

18. august 1974 er Børge og Kirsten til middag hos Bjarne og Jytte. Tre timer efter, de er kørt hjem, bliver Bjarne ringet op (19. august) og får fortalt, at Børge er død af en blodprop i hjernen. Under middagen spørger Børge for første gang, om Bjarne vil overtage danseskolen (profetisk om sin egen død?). Det er Kirstens ønske, at Bjarne skal overtage danseskolen, hvilket han gør 23 måneder. Han ansætter Alice Haertell f. Jakobsen (f. 1945 − d. 1996), får trykt programmet til jubilæumssæsonen (25 år) og betaler noget gammel gæld, som Børge har til bl.a. bogtrykkeren.

Pludselig og af ukendt årsag tager Kirsten og Alice røven på Bjarne. Kirsten overbeviser borgmester Kjeld Rasmussen om, at når de har lejet Kirkebjergsalen i 25 år, så må det også være hende, der bestemmer, hvem Kirkebjergsalen skal udlejes til. Og det bliver så til Alice og Ole Haertell (f. 28. februar 1942) under navnet Haertell DanceStudio. Eleverne undrer sig, da de jo to måneder tidligere har indmeldt sig hos Bjarne. Kirsten og Alice fortæller, at Bjarne sidder i fængsel, fordi han har stjålet fra Kirsten. Mange af Bjarnes tidligere elever hilser ikke på ham i en periode, da de tror på påstanden.

I jubilæumssæsonen 19741975 koster det 37 kr. om måneden for børn og juniorer og 40 kr. for unge og voksne. For par er prisen 70 kr., men det er så også inklusiv kaffe. (I 1974 svarer 1,00 kr. til ca. 6,00 2022kr.). Der afholdes 25 års afdansningsbal på Siesta 22.marts 1975.

Efter Alices død af brystkræft driver Ole danseskolen videre til 2002.

Ole er født med efternavnet Hansen. Hans forældre er Erik Hansen (f. 6. oktober 1917) og Johanne Hansen f. Haertell (f. 1. juli 1918). De bliver gift på Københavns rådhus 15. oktober 1941 − 4½ måned inden Oles fødsel. I januar 1968 tager Ole morens slægtsnavn. Ole har i hvert fald én søskende, der også tager morens slægtsnavn. Hun hedder Annette Haertell.

Efter at have taget studentereksamen på Gladsaxe gymnasium tager Ole en 3årig danseinstruktøruddannelse, som han bliver færdig med i 1965.

Siden 2002 har danseskolen heddet Vivis Dans, og den drives af Vivi Siggaard, der er eksamineret danselærer og koreograf. Vivis Dans er privatejet og modtager ingen offentlige tilskud.

På sin hjemmeside beskriver hun sig selv med bl.a. ordene: »Vivi har en stor dansekarriere bag sig, hvor hun har danset og koreograferet et utal af populære musicals, revyer og shows, der altid sikrer danseundervisning på højeste niveau.«

Vivi grundlægger Vivis Dans i 1994. Udover danseundervisningen på Kirkebjerg Torv har hun også undervisning i Herlev.

Efteråret 2022 bor Vivi i Charlottenlund.

Brøndbyvester Skakklub

I begyndelsen af 1950'erne bliver Brøndbyvester Skakklub grundlagt. I begyndelsen spilles der skak i kælderen Ved Kirkebjerg 2. Det foregår mandage kl. 19.30 − dog ikke i sommermånederne. I hvert fald i 1956 er skakspillerne flyttet over i Kirkebjergsalens »lille sal«. Spilledage og tidspunkter er de samme. Skakbrætter, brikker, ure, blokke mv. står i et lille skab ude i garderoben.

I begyndelsen af 1960'erne bliver Carl Rasmussen, Ved Kirkebjerg 30 st. th., valgt til skakklubbens formand. Og han bliver genvalgt igen og igen. For sin store indsats i skakklubben modtager Carl i år 2000 »Brøndby Kommunes Børne og ungdomslederpris«.

10. februar 1960 er det meningen, at stormester Bent Larsen (f. 4. marts 1935 − d. 9. september 2010) skal gæste klubben, men han melder afbud. Bent Larsen er den første store vestlige udfordring mod sovjetisk skakdominans i to årtier fra midten af 1950'erne. Bent Larsen bliver Danmarks første stormester i skak. Det sker ved afslutningen af skakolympiaden i Moskva i 1956, hvor han bl.a. imponerer ved at spille remis (uafgjort) mod den regerende verdensmester. Bent Larsen bliver stormester som 21årig i 1956. Stormester er ikke en titel, der ruttes med. Den næste danske stormester, Curt Hansen, bliver først udnævnt i 1985 − knap 30 år efter Bent Larsen. Siden da er der udnævnt 13 stormestre; senest i oktober 2019, hvor den dengang 15årige Jonas Buhl Bjerre bliver udnævnt.

Der rådes bod på Bent Larsens afbud, da han kommer til Brøndbyvester Skakklub kort tid efter for at spille simultanskak mod ca. 50 personer. Her er tale om de bedste fra Brøndbyvester Skakklub − bl.a. Arne Askov (se 1. Cykelhandleren) − og de dygtigste spillere fra nærliggende klubber. At spille simultanskak betyder, at Bent Larsen spiller mod alle ca. 50 på én gang. Bordene er nummererede. Bent Larsen går rundt mellem bordene og foretager sine træk. Indimellem sætter han sig ud i garderoben med en kop kaffe. En af de personer, der ikke spiller skak, kommer så ud til Bent Larsen, der jo ikke kan se skakbrætterne, og siger, at bord dét og dét har foretaget dét og dét træk. Bent Larsen fortæller så, hvad han trækker. Det er næsten unødvendigt at nævne det, men Bent Larsen vinder alle partier. Bent Larsen slutter af med at sige til et af klubbens medlemmer, Johan Garodkin (f. 29. juni 1925 − d. 20. juni 1996), at hvis han havde foretaget dét og dét træk i træk nummer et eller andet, så havde han tilbudt en remis.

I 2002 bliver Brøndbyvester Skakklub og Brøndby Skakklub sammensluttet under navnet Brøndby Skakklub. Den nye skakklub flytter i den forbindelse lokalitet.