Kære Kirsten Fahnøe...

Erik Thorlund Jepsen (biblioteksleder) Sydhavnsvej 6 4760 Vordingborg

Tak for at du interesserer dig for bibliotekernes service i kommunen. Vi er altid glade for at få input til, hvordan vi kan forbedre os, og det ligger os meget på sinde konstant at udvikle vores services til borgernes bedste. Jeg er derfor også glad for forhåbentligt at kunne berolige dig i forhold til. de bekymringer, du fremsætter.Vi vil nemlig styrke de enkelte fagligheder og bruge dette i vores betjening af borgerne. For eksempel kommer bibliotekarerne ikke til at løse borgerserviceopgaver, men kan hellige deres tid mere end tidligere til at understøtte netværk af borgere med fælles interesser, hjælpe med informations- og litteratursøgning og udvikle nye relevante tilbud. Ligeledes er der en gruppe af assistenter (inklusiv to overført fra Borgerservice), der gennem kurser og sidemandsoplæring specialiseres i de opgaver, der skal løses i Borgerservice Kvik-funktionerne i Stege og Præstø.Med hensyn til diskretion og retssikkerhed skal det pointeres, at vi har gjort os en del overvejelser vedrørende diskretion, da vi udmærket er klar over, at borgerne har forskellige forventninger til, hvad der foregår i henholdsvis bibliotek og borgerservice. Vi har etableret retningslinjer for, hvor og hvornår vi laver medbetjening af borgerne, og vi vil være meget opmærksomme på tilfælde, hvor vi skal sørge for, at samtaler og hjælp foregår helt isoleret fra andre borgere. Heldigvis har vi god plads i bibliotekerne i Stege og Præstø, så vi har kunnet dedikere områder til fuld diskret betjening.Med hensyn til nærpolitiet vil politiet ikke skulle løse andre opgaver end hidtil, og de vil have deres eget lokale hertil. Der er tale om et bofællesskab ? ikke om fælles organisering eller opgavedeling ml. Bibliotek/Borgerservice Kvik og politiet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...