Pige opfandt historie om overgreb på McDonalds

En 15-årig pige fra Ringsted var torsdag til afhøring hos lokalpolitiet i Ringsted i anledning af hendes anmeldelse om, at hun mandag eftermiddag var blevet krænket af en fremmed mand på et toilet på McDonalds på Klosterparks Allé i Ringsted.

Ved afhøringen, hvor pigens pårørende var til stede, erkendte pigen, at historien, om at hun fik revet sine trusser i stykker af en fremmed mand på toilettet, var opdigtet.

Pigen ønskede med historien at dække over en anden oplevelse af privat karakter, som hun havde været udsat for.

Den forklaring, som pigen nu har givet til politiet, vil blive vurderet af politiets jurister for at afgøre, om pigen skal sigtes for falsk anmeldelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...