Tag med på byvandring søndag den 13. august kl. 14, når Greve Museum og lokalarkiv samt Greve Lokalhistoriske Forening inviterer til en gåtur ved Kildebrønde Landevej, hvor man kan høre de mange historier, som husene og stederne gemmer på.
Husene langs den gamle landevej ved Kildebrønde gemmer på mange små finurlige historier. Nogle vedrører bare enkelte personer eller bygninger, mens andre er en del af hele kommunens historie.
Disse historier udforskes denne dag sammen med Inge Poulsen fra Greve Lokalhistoriske Forening og arkivar Mikkel Stage fra Greve Museum og lokalarkiv.
Deltagerne mødes kl. 14 ved Kildebrønde Mølle og turen slutter ved Søndergaard - Kildebrønde Frugtplantage.
Turen vil vare omkringen til halvanden time, og det er gratis at deltage.