Stor regning venter: Ronald McDonald mistede sit hoved

En sulten og sur mand forsøgte tidlig mandag morgen omkring klokken 03.58 at købe en burger hos McDonalds på Kongevejen i Helsingør, som var lukket, og blev afvist af det rengøringspersonale, som var det eneste på arbejde.

Den lukkede dør gjorde manden så rasende, at han endte med at sparke og slå hovedet af burgerkædens Ronald McDonald-figur, som står udenfor butikken, oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

Det kan ende med at blive en dyr affære for hærværksmanden, hvis han bliver fundet. For politiet har nemlig fået oplyst af anmelder, at figuren koster 48.000 kroner som ny.

Politiet vil nu gennemgå stedets videoovervågning for at finde gerningsmanden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...