Omar rykker Autohuset til Elmegade

Omar Barraj foran bygningen på Elmegade 34, hvor Autohuset flytter ind 1. marts.

Omar Barraj foran bygningen på Elmegade 34, hvor Autohuset flytter ind 1. marts.

1. marts rykker 28-årige Omar Barraj Autohuset fra Rendsborggade 6 til Elmegade 34, centralt i Kalundborg. Og det glæder han sig til, men der ligger et par travle uger foran ham og de seks ansatte i Autohuset.

- Jo, vi har fået fat i lokalerne her på Elmegade, hvor der tidligere var Opelforhandler, og nu skal vi i gang med at renovere. Der skal væltes en væg, der skal males og alt skal være klar til 1. marts, fortæller Omar Barraj.

Den store bygning på Elmegade 34 rummer lige nu i stueetagen et værksted, som bevares og som skal bruges til at klargøre bilerne og mindre service opgaver, mens væggen mellem lageret og det store udstillingslokale skal rives ned for at give bedre plads til udstilling af biler.

- Og så skal vi lige have flyttet en trappe, det hele skal males,og der skal skilt på facaden, siger Omar Barraj.

På førstesalen bliver der masser af plads til lager og andet.

Brugte biler i den mere eksklusive ende

Autohuset så dagens lys for ni år siden og dengang lå forretningen på Slagelsevej i syv år og senere på Rendsborgparken. Autohuset sælger nyere, brugte biler i den lide dyrere ende af skalaen, men planen er, at man også gerne vil finde plads til mikrobiler. Lige nu har Autohuset omkring 60 biler til salg.

- Vi sælger Audi, VW, BMW, Volvo, Mercedes og andre mærker i den kaliber i et prisleje, der ligger mellem 200.000 og 600.000, men vi har også andre biler. Og vi vil gerne have lidt flere af de små biler, som jo også er meget populære, siger Omar Barraj, der er fra Kalundborg, men nu bor i København.

Kunderne kommer fra hele landet, ikke kun Kalundborg eller Sjælland, og de skal fra 1. marts huske at dreje ind på Elmegade 34.

- Jo, vi får lidt travlt, men det bliver rigtig godt. Placeringen her er virkelige god, og vi bliver meget mere synlige, slutter Omar Barraj.

Foto: Charlotte Koefoed
Foto: Charlotte Koefoed
Foto: Charlotte Koefoed

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...