Veteran-spiller fra Gilleleje vinder DM-guld

Så er der guld til Gilleleje Tennis Klub.

Ved den netop overståede Danmarksmesterskabsturnering i veterantennis spillede et af Gilleleje Tennis Klubs medlemmer, Susanne van Deurs, sig frem til guld i damedouble 70+. Susanne van Deurs spillede sammen med Anne-Mette Sørensen fra Hørsholm-Rungsted Tennisklub.

I semifinalen vandt Susanne og Anne-Mette i en lang kamp og tre tætte sæt over det par, der var seedet som nummer et, og i finalen var det Elsebeth Schønau, HRT, som spillede sammen med Hanne Klausen fra Holstebro, som måtte bøje sig for overmagten. Resultatet blev 6-2, 7-6.

Anne-Mette Sørensen var som ung en hyppig Danmarksmester og er nu blandt andet træner for seniorerne i Gilleleje Tennis Klub. Ud over guld i damedouble vandt hun ved dette års veteranmesterskab guld i mixdouble 70+ sammen med sin bror, Claus Sørensen, HRT.

Veteran-DM blev denne gang spillet i HIK i Hellerup. For tre år siden var det Gilleleje Tennis Klub, der lagde baner til den ugelange turnering.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...