Indehaver af Kaffeekspressen Søren Nayberg rundede 60 år tirsdag den 25. juli, og den fejrede han på ødegården i Sverige med sin familie. Vennerne fik dog lejlighed til at fejre fødselaren i Kaffeekspressen lørdagen inden, hvor den lille café var fyldt til bristepunktet med gæster.
Midtpunktet for opmærksomheden kan dog ikke umiddelbart mærke nogen nævneværdig ændring, nu da han har rundet det skarpe hjørne.
"Der er ikke nogen mærkbar forskel. Jeg regner med, at det kommer snigende", siger han.