Nye aktiviteter hos Roskilde Ældre Motion

Danmarks største idrætsforening for ældre har premiere på nye idrætsgrene og deltager desuden i Sundhedsdag på Hestetorvet.

Roskilde Ældre Motion kan om kort tid byde medlem nummer 2500 velkommen, og der er da også nok at tage fat på for nye såvel som kendte ansigter i Danmarks største idrætsforening for ældre, der i skrivende stund kan prale af 158 hold og 173 frivillige.

I den kommende måned har RÆM premiere på de to nye aktiviteter: pickleball og seniorqigong.

Førstnævnte er aktuelt den mest populære sport blandt ældre i USA og Canada og kan bedst beskrives som en blanding af badminton, bordtennis og tennis. Interesserede kan prøve kræfter med pickleball i Roskilde Kongrescenter fredag den 18. august kl. 13, og fredag den 1. september starter aktiviteten så for alvor op som en del af Roskilde Ældre Motions officielle vinterprogram.

Seniorqigong og Sundhedsdag

Den anden nyskabelse i idrætsforeningen hedder seniorqigong og er en kinesisk inspireret disciplin, der består af rolige bevægelser, åndedrætsøvelser, koncentration og afslapning. Seniorqigong er plakaten hver torsdag kl. 14:30 i RÆM's træningscenter på Kildegården med start fra den 7. september.

Man kan man få meget mere at vide om de nye aktiviteter lørdag den 26. august i forbindelse med Sundhedsdag på Hestetorvet, hvor Roskilde Ældre Motion inviterer alle interesserede til at kigge forbi foreningens stand. Her er det samtidig muligt at blive klogere på foreningens mange andre motionstilbud og stærke sociale fællesskab, ligesom man kan prøve kræfter med spinning, linedance og stolegymnastik

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...