Svar: Pullerter...

Carsten Olsen (S) Svalevej 104760 Kastrup

Til Brian Devantie, der mener, at jeg med pullerter ønsker permanent at lukke for trafik på Slotstorvet i Vordingborg: Nej, jeg vil blot gøre det nemmere, billigere og pænere at lukke af for biltrafik ad tilkørselsvejene, når der er større arrangementer på Slotstorvet.  Jeg er enig i, at trafikken fra Midtbyen til Masnedsund og Ore, bl.a. går ad Færgegårdsvej, forbi Slotstorvet.Søren Frank spørger, om der skal opsættes pullerter ved alle sideveje til Algade med henblik på terrorsikring. Hvor pullerterne evt. skal stå må bero på en helhedsplan, men terror foregår jo også med andre midler end lastbiler, der kører ind i en folkemængde.Jeg ved ikke præcis hvad det vil koste at etablere disse hæve-sænke-søjler, men hvis et flertal i kommunalbestyrelsen godtager ideen, kan vi afsætte nogle midler til at få undersøgt pris, og kvalitet, og om det er muligt at etablere pullerter flere steder. Pengene skal ikke tages fra andre projekter, men af anlægsbudgettet.Søren Lund mener, at beløbet til pullerter havde været der, hvis kommunalbestyrelsen ikke havde spenderet millioner på at bygge den nye administrationsbygning i Algade.Socialdemokraterne gik i 2013 til valg på, at der blev bygget et nyt rådhus, hvor forvaltningerne blev samlet, så administrationen blev mere rationel. Nu er forvaltningerne spredt på flere matrikler i kommunen.Bygningen af et nyt rådhus gik Venstre dog stærkt imod, men som bekendt bygges i Algade, NU denne nye administrationsbygning, som dog ikke må kaldes et rådhus. Samtidig bruges en større sum på at renovere det gamle og utidssvarende rådhus. Det er klart brud på et valgløfte og på lang sigt en dårlig løsning.Selve placeringen af den administrative nybygning på hovedstrøget i Vordingborg kan jeg godt se en ide i, da borgerservice kan være med til at tiltrække borgere og dermed skabe liv i midtbyen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...