Fiskerlejet er klar til havnefest

Vindkarrusel, lokalhistorie, kolde øl, musik og smakkejoller. Lørdag er det tid til Snekkersten Havnefest.

Lørdag klokken 10. åbner Snekkersten Skotterup Sejlklub årets udgave af den familievenlige havnefest på Snekkersten Havn.

Traditionen tro står lokalhistoriker Kjeld Damgaard bag en lokalhistorisk udstilling i det gamle værft. Og i år er titlen på udstillingen: »Mennesker og huse omkring Dalsborg«.

Traditionen tro er der masser af børnevenlige aktiviteter med den berømte vindkarrusel fra Hven, flødebollekast og snobrødsbagning.

Ligeledes kan man prøve at sejle i kajak, prøve kræfter med stand up-paddle samt få en tur i en smakkejolle.

Derudover får havnen også besøg af Marinehjemmeværnets fartøj Fanæ.

Mad og musik

Hele dagen kan man købe fiskefrikadeller, fiskesuppe og røde pølser, og klokken 17.00 bliver der tændt op for grillen til aftensmaden. Den musikalske underholdning står Morten Lucas og bandet Festgarantien for.

Morten Lucas spiller fra 15. til 17 og klokken 20.30 går festgarantien på scenen. Festen lukker omkring klokken 23.30.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...