Thomas Lyngby troede, at han vidste alt om Frederiksborg Slotskirke, og det gør han faktisk også. Alligevel mødte han små overraskelser på sin vej frem mod det færdige værk, bogen om Frederiksborg Slotskirke i anledning af 400 års-jubilæet:
- Jeg finder den på galleriets brystværn oppe ved Compenius-orglet. En eller anden har indridset initialerne AZ og årstallet 1617, så det er det ældste stykke graffiti, vi har i slotskirken. Kirken er jo netop fra 1617, fortæller den 46-årige museuminspektør og forskningschef på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Han har i tre år arbejdet med at skrive, samle stof og redigere den over 220 sider store bog om slottets flotte kirke - og nydt det.
- Det har været en fornøjelse at arbejde og gå dybere ned i noget, men til daglig har et forhold til - og så folde det ud i bog med masser af flotte fotos, heraf en del nye. Det er spændende at grave det hele frem og se på det med nye øjne, og vi har været 11 skribenter på bogen for at komme hele vejen rundt om emnet, fortæller Thomas Lyngby.
Udover ham selv og Per Seesko, også museumsinspektør på museet, har af lokale navne domprovst Jørgen Christensen og organisterne Sven-Ingvart Mikkelsen og Ulla Handler bidraget til bogen. Dertil kommer indlæg fra bl.a. udenlandske kunsthistorikere i værket, der markerer kirkens 400 år - indviet 100 år efter at Martin Luther slog sine første teser op imod den katolske kirkes afladshandel og dermed så småt igangsatte reformationen.
- En af de særlige ting ved Slotskirken er jo, at der er tale om bygning helt tilbage fra Christian IVs tid. En bygning, der i store træk »overlevede« branden på slottet i 1859. Slottet er jo det prægtigste, som Christian IV byggede, og så skulle kongen jo også have en fyrstekirke af et vist format, siger Thomas Lyngby, der har været nede i de ældgamle kilder, der omfatter bygningsregnskabet samt dagbøger fra folk, der også i de tidlige år besøgte kirken.
Den historiker-uddannede forskningschef har således fundet frem til hvilke håndværkere, der byggede slottet, og hvordan det blev gjort.
Inden 1630, da kirken også blev åbnet for offentligheden, var der tale om et - ganske vist stort - slotskapel, til brug for kongen og hans nærmeste, når han var på besøg på Frederiksborg, men det har også ændret udseende henad vejen som følge af de forskellige funktioner, som det har skullet opfylde. Men i store træk ligner kirken sig selv.
- Indtil langt op i 1700-tallet var det de danske kongers foretrukne sted udenfor København. Det var her deres bryllupper og andre store royale begivenheder fandt sted. Det var her at de danske enevælds-konger i mange år blev kronet, eller salvet som det hed. Fra Christian V i 1671 til Christian VIII i 1850, fortæller Thomas Lyngby.
