University College Sjælland er væk fra Trekroner, og i stedet for finder man undervisningsinstitutionen Professionshøjskolen Absalon. Navneskiftet er trådt i kraft 1. august.
Første årgang, som begynder deres uddannelse under det nye navn, er på 1.162 studerende. De fordeler sig med 94 på fysioterapeutuddannelsen, 180 til leisure management, 161 på læreruddannelsen, 376 på pædagoguddannelsen, 180 til socialrådgiveruddannelsen og 171 på sygeplejerskeuddannelsen. Der er færre studerende på tre af uddannelserne. Det er leisure management, lærer- og pædagoguddannelserne med et fald på henholdsvis fem, tretten og to procent.
Undervisningsinstitutionens nye navn er inspireret af biskop Absalon, der var foregangsmand og drivkraft i den danske og sjællandske historie. Ud over Roskilde har Professionshøjskolen Absalon undervisningssteder i Kalundborg, Næstved, Slagelse, Sorø, Nykøbing Falster og Vordingborg.
ja-
