Fibernet på Enø

Den digitale fremtid rykker nu til ferieområdet Enø i Karrebæksminde. Firmaet Fibia er klar til i samarbejde med grundejerforeningerne på Enø at tilbyde, hvad der betegnes som Danmarks hurtigste internet og TV.

Hvis 229 sommerhusejere tilmelder sig, vil Fibia rulle fibernet ud på hele Enø og Lungshave. Ialt 1530 husstande har mulighed for at blive tilsluttet fibernettet, og så er det slut med dårlige forbindelser på mobilen, computeren eller tv.

Kablerne vil kun blive lagt i jorden, hvis der er tilstrækkelig tilslutning. Og Fibia har sat 229 som mindsteantallet, hvis projektet skal gennemføres. Til gengæld er det planen, at fibernettet skal være klar i foråret 2018. Er der opbakning går arbejdet med at fremtidssikre Enø i gang allerede i efteråret.

Gratis oprettelse

Bliver der ikke tilstrækkelig tilslutning vil projektet blive udskudt på ubestemt tid. Sidste frist for at tilmelde sig ordningen er 31. august. Alle der tilmelder sig inden slut-dato belønnes med gratis oprettelse og en TV-boks.

Fibernet giver mulighed for lynhurtigt internet med hastigheder fra 50/50 Mbits/s til 500/500 Mbit/s.

- Der er tale om fremtidssikring, og jeg anbefaler, at man tilmelder sig, siger formanden for Enø Strand Grundejerforening, Kurt Eriksen til Sjællandske.

Glade børnefamilier

Han har allerede meldt sig til, og opfordrer husejere til at tilslutter sig ordningen.

- Jeg er sikker på, at også børnefamilierne vil blive glade for fibernet. Og i øvrigt har man mulighed for at melde fra i de perioder, hvor man ikke benytter sommerhuset. Alle grundejerforeningerne på Enø anbefaler kraftigt, at man tilslutter sig fibernet, siger Kurt Eriksen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...