Det skal være svært at vælge koncert

Når årets Ringsted Festival løber af stabelen fra den 3. til den 5. august bliver det med et usædvanligt stærkt musikprogram. Det fortæller direktør for festivalen Anders Sørensen.

- Jeg synes, årets program er meget alsidigt. Vi har ramt et meget højt niveau i år. Vores kommende gæster synes også, at det er et virkelig godt program. Det kan man blandt andet fornemme i deres kommentarer på Facebook, lyder det fra direktøren.

- Mit mål har været, at programmet skulle være så bredt og godt, at det bliver svært at vælge. Det synes jeg er lykkedes rigtig godt. Jeg har i hvert fald selv lyst til at se det hele, siger han.

Anders Sørensen fortæller samtidig, at det foreløbige billetsalg afspejler Ringsted Festivalens musikalske kvalitet.

- Det går rigtig godt med billetsalget, og vi regner med, at festivalen bliver udsolgt. Vi har hævet prisen, fordi vi ville have mere kvalitet i musikprogrammet, og billetterne følger samme salgskurve som de andre år. Det er meget tilfredsstillende, lyder det fra festivaldirektøren.

På festivalen spiller navne som Toto, Suspekt, Nik og Jay, Boney M, Gnags, Duné, Phlake, Mads Langer og mange flere.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...