Senior-højskole med samvær

Det er 8. år i træk, at Ældre Sagen Sorø afvikler sommerhøjskole for seniorer, og også i år er samtlige pladser optaget.

I alt 83 seniorer har mandag og tirsdag været bænket til foredrag og musikalsk underholdning i Kaarsbergcentret, og på sidstedagen - i dag onsdag - er der heldagsudflugt til Thorsvang Museum og Fanefjord Kirke på Møn.

En af deltagerne i seniorhøjskolen er Gerda Tvenge, der har været med alle årene:

- Det er, fordi jeg synes, at det er rart at være sammen med mange mennesker og interessant at høre foredragene. Især syntes jeg godt om Jokum Rohdes foredrag om livet som dramatiker på Det Kongelige Teater, siger Gerda Tvenge til Dagbladet og Sjællandske.

Povl Erik Olsen holder også af at være med ved seniorsommerhøjskolen:

- Det er skønt på flere måder. Der er samværet. Det er hyggeligt, og man møder altid nogen, man kender. Så er der foredragene og de input, man får, og det gør jo, at man har masser at snakke om med de andre, siger Povl Erik Olsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...