Glasværket på kanten af mosen

På kanten af Holmegaard Mose ligger et glasværk, Holmegaard Glasværk.

Glasværket er årsagen til, at byen Fensmark med i dag cirka 5000 indbyggere blev andet end en lille landsby, for byen voksede op rundt om glasværket.

Til gengæld er Holmegaard Mose en stor del af forklaringen på, at Holmegaard Glasværk ligger netop her, for mosen var leveringsdygtig i tørv til glasovnene, der krævede meget brændsel.

Exit Norge

Da glasværket tog sin spæde start i 1825, var det også fordi, at parret på det nærliggende Holmegaard Gods kunne se behovet for et dansk glasværk, nu Norge ikke længere var en del af Den Danske Krone.

Hidtil havde danskerne fået glas fra den norske del af riget, som havde hørt sammen med Danmark i næsten 300 år, fra 1523. Men da Norge i 1814 blev afstået til kongen af Sverige, stod Danmark pludselig uden egne glasværker.

Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe søgte bevilling til at starte en glasproduktion ved mosen, men han døde kort efter, så det blev hans enke Henriette Danneskiold Samsøe, som 5. november 1825 grundlagde Holmegaard Glasværk.

Vinduesglas

Man startede med at fremstille farvede flasker ved blot én glasovn. De første glasmagere kom fra Norge: Far og søn, Christian og Peter Wendt.

I 1827 blev der ansat yderligere fire glasmagere, to fra Norge og to fra Sverige, og i 1829 var man oppe på 10 glasmagere, hvilket man regnede for fuld besætning til en ovn.

Allerede i 1828 begyndte man at lave hvidtglas (ugennemsigtigt glas, red.), og der blev opført en hytte til fremstilling af vinduesglas og hentet fem belgiske vinduesglasmagere til Holmegaard.

Men vinduesglassene blev aldrig en succes, formentlig fordi der var for meget svovl i tørvene, og stoppede igen i 1834. Men man gav ikke op og hentede i stedet specialister fra Böhmen, som kunne lave drikkeglas.

Glasbyen

Efterhånden blev der uddannet glasmagere på stedet, og Holmegaard udviklede sig hurtigt til et samfund med hele familier beskæftiget på glasværket, da her blev bygget boliger til arbejderne lige ved siden af glashytten, så de hurtigt kunne komme på arbejde.

Glasværket havde også eget kapel til de katolske indvandrere og frem til 1910 egen skole, så drengene kunne hjælpe til i hytterne, når der var brug for det, og gå i skole resten af dagen.

I 1893 var der omkring 100 mænd og kvinder beskæftiget med at skære tørv til glasværket.

Glasværket fik sin første automatiske flaskemaskine i 1935, og frem til 1995 blev der både lavet kunstglas og emballage på stedet. I de gode tider var her over 1000 ansatte.

Holmegaard Glas var i mange år noget, stort set alle havde i deres hjem, og mange kendte kunstnere og designere har gennem årene arbejdet for glasværket.

I dag

I dag kører emballagedelen af Holmegaard Glasværk stadig på fulde tryk, nu under navnet Ardagh Glass Holmegaard og med omkring 320 ansatte.

Kunstdelen af glasværket derimod ligger lige nu øde hen efter senest to mislykkede forsøg på at lave oplevelsescenter på stedet. Lige om lidt skulle stedet gerne genopstå som Det Nye Holmegaard.