Gribskov Gymnasium har fået tilladelse til at oprette HF fra skoleåret 2018-19.
Baggrunden for ansøgningen om oprettelse af et HF-tilbud på gymnasiet er et ønske om at bidrage til, at flere unge mennesker i området får adgang til en ungdomsuddannelse, skriver Gribskov Gymnasium i en pressemeddelelse.
Gymnasiet håber med det nye tilbud at kunne tiltrække flere unge, som sigter mod en mellemlang videregående uddannelse.
I begrundelsen for godkendelsen lægger STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) da også vægt på, at der sikres et lokalt dækkende udbud, og at gymnasiet med det nye HF kan bidrage til at løfte det generelle uddannelsesniveau i området.
