Hvorvidt er andelen på 24 procent af tosprogede elever i en årgang alarmerende?

Villabyerne har spurgt Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på VIA University College.

"Generelt kan man sige, at der er en type viden, som bliver bekræftet her, nemlig at forældre er meget bekymret, hvis en koncentration af tosprogede er høj. Normalt ville man kigge skeptisk på det ved 30 procent, hvor forældre begynder at trække deres børn ud. Er deres bekymring så begrundet? Hvis vi først ser på det faglige niveau, hvad kan påvirke i negativ retning? For høj koncentration af elever med faglige udfordringer kan skabe generelle problemer. Men vi taler tit om tosprogede som en samlet gruppe, som per definition har faglige udfordringer, men det er et vigtigt perspektiv, at gruppen af tosprogede dækker over meget store forskelle. Nogle tosprogede klarer sig endda bedre end danske, bl.a. asiater og pakistanere, der ligger højt placeret af tosprogede. Så har vi grupper, som ligger meget lavt, for eksempel libanesere, somaliere og tyrkere. Kan en klasse ikke rumme faglige udfordringer? Jo det kan den godt, men vi kan ikke sige præcis, hvor mange tosprogede med faglige udfordringer, klassen kan bære," siger Andreas Rasch-Christiansen.

En blanding af elever med forskellige forudsætninger skaber derimod et godt miljø både fagligt og socialt.

"Det er ikke kontraproduktivt for en klasse med faglige udfordringer, men når koncentrationen bliver alt for høj, kan det tippe. Men man kan ikke sige, at en årgang med 24 procent af tosprogede får konsekvenser. Der må man ned og se nærmere på det," siger han.

Kunne Holstebro-modellen her være en løsning? Andreas Rasch-Christensen kan godt se fordele ved en mere jævn fordeling af tosprogede.

"Er det 24 procent, som alle har fagligt og sociale udfordringer, kan man da godt politisk overveje, om man kunne sprede dem. Det er selvfølgelig alt andet lige en byrde for den enkelte skole. Men så kommer der nogle andre etiske problemstillinger ved at sende eleverne væk fra deres sociale nærområde, hvor de efter skoletid skal være sammen med venner og veninder. Hvor langt skal de fragtes? Aarhus har prøvet med det, hvilket ikke var en entydig succeshistorie," siger han.

Lige nu ser han, at skolens største udfordring er, at forældrene ikke trækker børnene ud.

"Det er vigtigt, at skolen kommer i dialog med de bekymrede forældre om, de har grund til at være bekymret? Hvad ved de? Hvad kan de gøre? Hvad skal de være opmærksom på? Hvis man ikke skaber den dialog, er risikoen for, at forældrene tager børnene ud høj, og så kan andelen af tosprogede hurtigt blive højere. Og så er det vigtigt, at man får lærere, som er kompetente til at undervise tosprogede. Der kommer en masse mellemregninger, der er vigtige at tage for ledelsen. Men jeg har en skole i Aarhus med 90 procent tosprogede, hvor lærerne er i stand til at løfte elevernes faglige niveau, fordi de er vant til at undervise den her form for elever og også er dygtige til at skabe en kommunikation med hjemmene," siger Andreas Rasch-Christiansen.