Se billederne: Nu må Arne vente på Højesterets dom

10 skorstensfejere i fuld uniform stod klar foran Højesterets-bygningen i København mandag morgen.

De fleste af dem havde taget den lange tur fra Sydsjælland og Lolland-Falster ind til retsbygningen for at vise deres sympati med skorstensfejer Arne Pedersen fra Vordingborg.

To gange har han tabt sagen. Først i byretten og siden i landsretten. Nu er det så op til Højesteret at afgøre, om Arne Pedersen skal dømmes for at have fulgte århundrede gamle traditioner inden for sit fag.

Men den lokale skorstensfejer må væbne sig med tålmodighed. Det bliver nemlig først på mandag, 22. maj, at der falder dom i sagen.

- Det er svært at sige, hvordan det gik. Jeg synes, at min advokat kom med gode argumenter, men anklageren havde også en masse påstande, så det er ikke til at sige, hvad der vægter højest, fortæller den lokale skorstensfejer, der stadig håber på at retfærdigheden vil sejre.

- Udover bøden på 50.000 kroner er der sagsomkostninger for 28.000 kroner. Så det vil koste mig 78.000 kroner, og det mener jeg ikke er rimeligt, siger han.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...