Marie Roland, naturvejleder Naturstyrelsen Storstrøm
Sidste år anlagde vi med stor højtidelighed en gårdsplads. Jord og ukrudt blev skrabet af med en rendegraver, og der blev indkøbt fem tons nøddesten, som med håndkraft blev spredt ud i et jævnt lag.
Krukker og andre ambitiøse arrangementer blev placeret strategisk, og det hele så nydeligt ud...i cirka tre uger. Så begyndte det at pible frem. Mælkebøtter og græs rakte deres grønne blade i vejret, og senere kom et gult blomstertæppe. Skuffejernet blev fundet frem, men ak, stenene var for store og grove til skuffejernets blad. Gasbrænderen kom på banen, men for sent. Til sidst håndlugede vi desperat i bogstavligste forstand tvunget i knæ og indså, at naturen effektivt havde bekæmpet bekæmpelsestrangen!
Fra stenørken til mark
Gevinsten var den skønneste gule mælkebøttemark midt i, hvad der skulle have været en 'pæn' stenørken. I år har jeg fuldstændig skiftet taktik. Bekæmpelsestrang er erstattet af en magelig liggestol. Når jeg kommer hjem fra arbejde, bliver stolen og kaffen fundet frem, og så sidder jeg dér og lader roen falde på mig. Det er forunderligt at betragte alt det liv, som myldrer til og fra på sådan et lille frimærke af en gårdsplads.
I dette øjeblik stryger en landsvale lavt henover mælkebøtterne med overlegen elegance. Sidste år ankom den allerede 3. maj. I år har den ligesom solskinnet og varmen ladet vente på sig. Syd for Sahara har min svale hygget sig med afrikanske myg og fluer hele vinteren.
Så er turen gået på hurtige blågnistrende svalevinger over ørkenens sand, Middelhavets stormfulde hav, Italiens terracotta-tage, Tysklands autobahn og hele vejen op til Danmark, for til sidst med usvigelig sikkerhed en majdag at styre lige ned til min mælkebøttegule gårdsplads og ind gennem det smalle staldvindue. Nu bygger den som sidste år en kunstfærdig mudderrede oppe under hanebjælken over døren. Snart vil der være mange munde at mætte, men vi har endnu flere myg og fluer, så det går nok endda.
Et finsk naturdigt fortæller, hvordan man kan aflæse sommerens komme ved at iagttage i hvilken rækkefølge, de forskellige fugle ankommer. Lærker, vipstjerter, stære og til allersidst kommer svalen: Pääskysestä ei päivääkään. Det betyder 'Svalen - sommer ikke én dag væk' ...og det skulle være ganske vist.
Jeg må hellere få gjort noget ved de mælkebøtter, inden de sætter frø og blæser bort med vinden som en lille komprimeret frøpakke af hårdt arbejde til haveejeren, men jeg tager lige en kop kaffe først.
