Corona-spøgelset spøgte stadig, og en ejerleder fortalte, hvordan bestyrelsen havde reageret på den krise, virksomheden stod i:
“Min bestyrelse sad der og kiggede på mig: Der er ikke flere penge, hvad har du tænkt dig?”
Et helt fantastisk citat. En helt fantastisk reaktion. I Omvendtland.
Sådan behøver det nemlig ikke være.
Den værdiskabende bestyrelse
Bestyrelsesarbejdet er under forandring, og i dag er bestyrelsen i langt højere grad en strategisk sparringspartner, der er på virksomhedens side.
Bestyrelsen skal være værdiskabende. Den skal være på forkant og den skal være fremadskuende - ikke bagstræberisk og bagudskuende.
Derfor er den værdiskabende bestyrelse også sammensat af bestyrelsesmedlemmer, der byder ind med flere forskellige kompetencer, perspektiver og viden, og derfor arbejder bestyrelsen på bestyrelsesmøderne sammen med direktionen eller ejerlederen om at lykkes.
Derfor ville spørgsmålet i samme situation - fra den nye form for bestyrelse - lyde helt anderledes. Den værdiskabende bestyrelse ville nemlig spørge:
“Nu er der snart ikke flere penge. Hvordan kan vi bringe al vores viden, erfaring og kreativitet i spil for at løse denne problemstilling - sammen?”
Den strategiske sparringspartner
Jeg ved godt, at det formelt set bestyrelsens opgave at kontrollere, og at det er direktionens opgave at eksekvere.
Men det er helt ærligt spild af gode kræfter og ledelsesrum, hvis vi ikke bruger virksomhedens øverste strategiske ledelse mere konstruktivt og kreativt end til at pege fingre og finde fejl.
Jeg spørger derfor altid de ejerledere, jeg møder:
Så ved jeg nemlig, om der er tale om en værdiskabende bestyrelse.
Er det ikke tilfældet, er der kun én vej frem: At konvertere den konservative kontrolbestyrelse til en værdiskabende, strategisk sparringspartner.
Alle fortjener bedre bestyrelser. Især når krisen kradser.
Find vores podcast i din podcast-app. Her får du indsigt i erhvervsemner der påvirker din dagligdag - grøn omstilling, integration, diversitet, lokalsamfundet, psykisk helbred samt meget mere, kommer nemlig til udtryk i praksis i erhvervslivet.
Jeg, Marlene Kongsted, er din vært, og jeg vil altid gerne høre fra dig, hvis du har feedback eller forslag til emner på Marlene.Kongsted@sn.dk
- Har du en bestyrelse?
- Har du en bestyrelse?
- Får du hjælp af din bestyrelse?
- Har du en bestyrelse?
- Får du hjælp af din bestyrelse?
- Også når krisen kradser?