Det er lettere at få tilgivelse end tilladelse, lyder et gammel mundheld.
Men Novo Nordisk, der er i gang med en stor facaderenovering af det tidligere kongeejede lystslot Hvidøre i Klampenborg, får ingen af delene.
Virksomheden, der siden 1937 har ejet Hvidøre, har udskiftet rådne og korroderede vinduer i det karakteristiske tårn, som de også vil give en ny dør. Men fordi Hvidøre er kategoriseret som bevaringsværdig på næsthøjeste niveau, skal Gentofte Kommune give lov til udskiftningerne.
Og det har de ikke i sinde. Tværtimod gav Byplanvalget i sidste uge Novo Nordisk afslag på deres ansøgning, og det betyder, at de allerede udskiftede vinduer skal pilles ud igen og erstattes med nogle, der bedre matcher det gamle udtryk, som man ønsker at bevare.
Det er nemlig Gentofte Kommunes vurdering, at de nye vinduer giver tårnet et “anderledes og tungere” udtryk, hvor dagslyset ikke længere strømmer igennem på samme måde som før.
Udvalgsformand Jesper Marcus (K) forklarer, hvorfor han - i lighed med med resten af udvalget - har valgt at give afslag og ikke en dispensation.
“Det handler først og fremmest om at fastholde bevaringsværdien. Eksempelvis var vindueskonstruktionen før udskiftningen lettere, og glasset var en anden type, uden genskin og uden forvrængning. Det er forskelle som kan ses – også fra afstand,” siger han og konkluderer:
“Det går ikke. Hvidøre Slot er en ikonisk bygning med en meget høj bevaringsværdi, så der var ingen tvivl hos os. Vi vil gerne værne om de bygninger, vi har.”Novo Nordisk, der bruger Hvidøre som kursus- og konferencecenter, har ikke ønsket at udtale sig om renoveringen eller Byplanudvalgets beslutning.
Tjener til advarsel
Selvom udskiftningen af et par rådne vinduer kan lyde til at være under bagatelgrænsen for nogle, så er det ret så principielt, mener Jesper Marcus.
Og sagen her tjener måske også som eksempel for alle mulige andre byggesager, hvor borgere risikerer at skulle kigge langt efter dispensationer til selv små overskridelser af eksempelvis bebyggelsesprocenten.
Der er det Byplanudvalgets rolle nogle gange at være de hårde hunde, der betragter resultatet og ikke intentionen, selv om det ikke er sjovt, mener formanden.
“Det er svært, for nogle sager er virkelig ulykkelige, hvor borgeren måske er blevet rådgivet forkert. Men det er ikke det, vi nødvendigvis skal se på. Vi vurderer, om det er lavet indenfor de rammer, udvalget kan acceptere, og der må vi indimellem være de strikse. Så kan vi håbe på, at vi bliver takket senere, for det, vi foretager os nu, har jo også en betydning for, hvordan kommunen ser ud i fremtiden. Det handler ikke kun om nu og her, men også om udviklingen,” siger Jesper Marcus.
Han opfordrer til, at man dobbelttjekker, om man har de rigtige tilladelser (og de rigtige rådgivere), inden man bygger. Og så kan det være en god idé, at man ikke planlægger at bygge helt til grænsen af det tilladte.
“Hvis man bygger lige til kanten, for eksempel ved at udnytte den maksimale bebyggelsesprocent, så risikerer man, at man overskrider den, hvis der sker en utilsigtet fejl. Og der er vi altså ret konsekvente. Det handler om, at vi ikke ønsker en fortætning i villakvarterer, og at vi gerne vil bevare det udtryk, Gentofte har,” siger udvalgsformanden.