Historien om Frankrigs nyvalgte præsident, Emmanuel Macron, og hans 24 år ældre kone, Brigitte Trogneux, begyndte i 1994, da den dengang 15-årige Macron deltog i en skoleforestilling på La Providence-gymnasiet i Amiens.
Stykket var instrueret af Trogneux, som var lærer på skolen.
Det står ikke helt klart, præcis hvornår en romance begyndte mellem de to, men som 17-årig erklærede Macron sin kærlighed over for Trogneux, før han rejste væk for at studere videre.
- Uanset hvad du gør, så gifter jeg mig med dig, sagde han.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters bad Macrons far Trogneux om at holde sig væk fra sønnen, indtil han som minimum var 18 år.
- Ingen vil nogensinde vide, hvornår vores historie blev til en kærlighedshistorie. Den viden tilhører os. Det er vores hemmelighed, er Trogneux citeret for at sige i bogen "Emmanuel Macron: A perfect young man".
Både som lærer, partner og hustru har den i dag 64-årige Brigitte Trogneux været Macrons mentor og inspiration.
Det fortalte den 39-årige Macron efter at have vundet den første runde af præsidentvalget i april.
- Uden hende ville jeg ikke være mig, sagde han ifølge CNN.
Ægtefæller til franske ledere har traditionelt haft mere ubetydelige roller i offentlige anliggender.
Men der er intet traditionelt over Trogneux. Macron har således sagt forud for valget, at hvis han bliver præsident, så vil han sandsynligvis give sin kone en officiel rolle i administrationen.
Brigitte Trogneux kommer fra en familie af chokoladefabrikanter og er den yngste af seks børn.
Før hun mødte Macron, var hun godt på vej til at leve et relativt konventionelt liv. Hun underviste i fransk litteratur, latin og drama og var gift med bankmanden Andre Louis Auziere, med hvem hun havde tre børn.
- Kærligheden tog alt på dens vej og førte mig til skilsmisse. Det var umuligt at modstå ham (Emmanuel Macron, red.), sagde Trogneux til magasinet Paris Match i 2016.
Hun blev skilt fra Auziere i 2006 og giftede sig med Macron året efter og flyttede til Paris for at arbejde som lærer.
I 2015 opgav hun sin karriere for at fokusere på sin mand, der på det tidspunkt var Frankrigs økonomiminister.
I en dokumentar af France3 TV bliver Trogneux skildret som Macrons coach.
I en scene hjælper hun ham blandt andet med at øve en tale og instruerer ham i at hæve stemmen.
- Hver aften briefer vi hinanden og gentager det, som vi har hørt om den anden.
- Jeg er nødt til at være opmærksom på alting og gøre alt for at beskytte ham, har hun fortalt til Paris Match ifølge CNN.
Frankrig har fundet sin næste præsident efter en intens valgkamp.
Over de næste fem år gælder det så for Emmanuel Macron om at forsøge at opfylde de løfter, der er blevet givet til de franske vælgere.
Her er et overblik over den nye præsidents mærkesager:
1. Gøre forhandlinger om arbejdstid mellem ledere og lønmodtagere mere fleksible på virksomhedsniveau.
2. Forbedre forholdene for virksomheder. Blandt andet ved at sænke virksomhedsskatten fra 33 til 25 procent.
3. Sikre alle, heriblandt selvstændige, retten til arbejdsløshedsydelser.
4. Skabe skattefordele som kan få flere socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet.
5. Reformere den franske grundskole.
6. Styrke EU ved blandt andet at organisere demokratiske kongresser i samtlige medlemslande, hvor drøftelser af en reform af EU er på dagsordnen
Kilder: AFP, CNN, France24, The Telegraph, en-marche.fr., Le Monde
Efter fem år skal Frankrigs nuværende præsident, François Hollande, give magten videre.
Her kan du blive klogere på, hvordan det politiske system i Frankrig fungerer, og hvilken magt den nyvalgte præsident egentlig får:
* Præsidenten.
Den franske præsident er Frankrigs statsoverhoved, ligesom dronning Margrethe er det i Danmark, og er desuden militærets øverstkommanderende.
Det har siden 2012 været socialisten François Hollande.
Præsidenten fastlægger politikken sammen med landets regering, der på fransk kaldes Conseil des ministres.
Præsidenten vælges fem år ad gangen og kan sidde på posten i to perioder. Den officielle embedsbolig hedder Elysée-palæet og ligger i Paris.
* Premierministeren.
Det er Frankrigs præsident, der udpeger premierministeren, som har til opgave at danne en regering.
Dette sker dog i praksis oftest i samarbejde med præsidenten, der også skal godkende ministrene.
Premierministeren skal godkendes af Nationalforsamlingen. Hvis flertallet her er fra en anden blok end præsidenten, vil premierministeren højst sandsynligt også blive det.
* Conseil des ministres.
Den franske regering ledes af premierministeren.
Der er typisk mellem 30 og 40 medlemmer af regeringen. Ministrene har magten til at bestemme politik. Samtidig er det dem, der kan komme med lovforslag i parlamentet.
Regeringen holder ugentligt et møde under ledelse af præsidenten. De finder som regel sted i embedsboligen Elysée-palæet og har oftest deltagelse af omkring 15 personer.
* Parlamentet.
De to kamre, Nationalforsamlingen og Senatet, udgør tilsammen det franske parlament.
Et flertal fra begge kamre skal stemme for lovforslag fra regeringen, for at de kan træde i kraft.
Nationalforsamlingen er det vigtigste kammer. Medlemmerne, også kendt som les députés, vælges hvert femte år over to valgrunder kort efter præsidentvalget er afsluttet.
I år finder de sted 11. og 18. juni. Der er i øjeblikket 577 députés, og partiet Socialisterne har flertallet.
Medlemmerne af Senatet udvælges af grand électeurs, som er borgmestre og andre lokalpolitikere.
Senatorerne vælges for seks år ad gangen, men der er valg hvert tredje år. Her vælges så halvdelen af de i alt 348 medlemmer. Højrefløjen sidder lige nu på flertallet.
* Partierne.
Fransk politik har typisk været domineret af to fløje.
Hidtil har det franske socialistparti, Parti Socialiste, udgjort kernen i venstrefløjen, mens det konservative parti, Les Républicains, har været det centrale parti på højrefløjen.
De senere år er der dog opstået endnu en fløj af indvandrings- og EU-kritiske partier med Front National i front.
Dette års valg har betydet et opbrud med den traditionelle opdeling, da hverken Macron eller Le Pen kan siges at tilhøre de to fløje.
Kilder: The Telegraph.