Dobbeltdrabsmanden Naum Conevski skal fortsætte sin afsoning på livstid og bliver ikke prøveløsladt. Sådan lyder afgørelsen i Københavns Byret tirsdag.
I 1985 blev Conevski idømt livsvarigt fængsel for dobbeltdrab og andre forbrydelser. Drabene fandt sted ved Femøren ved Amagerstrand året forinden.
Her beordrede Conevski tre unge mænd ned på jorden. En 16-årig og 20-årig blev dræbt med nakkeskud. Den tredje slap væk.
Knap 33 år senere bad den nu 67-årige Conevski retten om at tage stilling til, hvorvidt han kunne løslades på prøve og udvises til sit hjemland, Makedonien, hvor han har sin kone, voksne børn og børnebørn.
Det har retten valgt at afvise. Drabsmanden skal blive i Danmark, og han skal afsone sin straf.
Men sagen slutter ikke her. For hverken Conevski eller forsvarer Bjørn Elmquist stiller sig tilfredse med udfaldet. Derfor tager de sagen videre til landsretten.
- Jeg mener, at det er en forkert afgørelse. Jeg har drøftet det med min klient relativt kort i telefonen.
- Vi er nået frem til, at vi kærer kendelsen i håb om, at retten vil omgøre det og sørge for, at der vil ske noget i Conevskis sag, siger Elmquist.
Conevski er tidligere blevet erklæret sindssyg under sin afsoning, og på grund af sin farlighed blev han flyttet til sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland.
Senere blev farlighedsdekretet ophævet, og han blev flyttet til Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, hvor han nu er anbragt på en lukket afdeling.
Her vurderer lægerne, der følger Conevski, at han er stabil og har været det længe. Men det har ikke overbevist retten om, at den dømte skal løslades på prøve.
Sagen vakte stor opsigt 1980'erne. Ikke mindst fordi Conevski i forvejen var kendt af offentligheden. Han var nemlig forinden blevet frifundet for voldtægt og havde fået en stor erstatning for uberettiget fængsling.

Det er knap 33 år siden, at Naum Conevski blev idømt livsvarigt fængsel for dobbeltdrab og andre forbrydelser.
Københavns Byret besluttede tirsdag, at dobbeltmorderen ikke skal prøveløslades.
Her kan du blive klogere på sagens forløb.
* Naum Conevski bliver oprindeligt dømt for voldtægt af en 42-årig kvinde, som han havde kørt hjem som taxichauffør.
* Men efter en aviskampagne bliver sagen genoptaget. I februar 1984 bliver han frifundet for voldtægten efter at have afsonet 471 dage af dommen.
* Kort tid derefter begår han dobbeltdrabet på Femøren 20. maj, hvor en 16-årig og 20-årig bliver skudt. En 16-årig formår at flygte.
* Politiet kommer på sporet af Conevski, da hans fingeraftryk bliver fundet på en kniv, der var blevet brugt til at punktere en af de unge mænds cykler.
* 23. juli 1984 bliver han anholdt i Københavns Lufthavn, da han kommer hjem fra ferie.
* Mordvåbnet, som blev brugt ved dobbeltdrabet, bliver senere fundet i en garage tilhørende Conevski. Pistolen var stjålet under et indbrud hos en tandlæge i Vedbæk.
* 26. juni 1985 bliver han idømt livsvarigt fængsel for dobbeltdrab, drabsforsøg, to røverier og voldtægt mod kvinder i 1979 og 1981, som han havde kørt hjem i sin taxi.
* Under afsoningen udvikler den tidligere taxichauffør en sindssygdom, og i 1988 bestemmer myndighederne, at han på grund af sin farlighed skal flyttes til sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland.
* Efterfølgende bliver farlighedsdekretet ophævet, og han bliver flyttet til Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, hvor han stadig befinder sig.
* Flere gange har myndighederne undersøgt, om det er forsvarligt at overføre Conevski til Makedonien, og embedsmænd har i den forbindelse besøgt Makedonien.
Kilder: Ekstra Bladet og Ritzau
Det er knap 33 år siden, at Naum Conevski blev idømt livsvarigt fængsel for dobbeltdrab og andre forbrydelser.
Tirsdag afgør Københavns Byret, om dobbeltmorderen skal løslades på prøve og sendes hjem til Makedonien.
Her kan du blive klogere på sagens forløb.
* Naum Conevski bliver oprindeligt dømt for voldtægt af en 42-årig kvinde, som han havde kørt hjem som taxichauffør.
* Men efter en aviskampagne bliver sagen genoptaget. I februar 1984 bliver han frifundet for voldtægten efter at have afsonet 471 dage af dommen.
* Kort tid derefter begår han dobbeltdrabet på Femøren 20. maj, hvor en 16-årig og 20-årig bliver skudt. En 16-årig formår at flygte.
* Politiet kommer på sporet af Conevski, da hans fingeraftryk bliver fundet på en kniv, der var blevet brugt til at punktere en af de unge mænds cykler.
* 23. juli 1984 bliver han anholdt i Københavns Lufthavn, da han kommer hjem fra ferie.
* Mordvåbnet, som blev brugt ved dobbeltdrabet, bliver senere fundet i en garage tilhørende Conevsky. Pistolen var stjålet under et indbrud hos en tandlæge i Vedbæk.
* 26. juni 1985 bliver han idømt livsvarigt fængsel for dobbeltdrab, drabsforsøg, to røverier og voldtægt mod kvinder i 1979 og 1981, som han havde kørt hjem i sin taxi.
* Under afsoningen udvikler den tidligere taxichauffør en sindssygdom, og i 1988 bestemmer myndighederne, at han på grund af sin farlighed skal flyttes til sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland.
* Efterfølgende bliver farlighedsdekretet ophævet, og han bliver flyttet til Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, hvor han stadig befinder sig.
* Flere gange har myndighederne undersøgt, om det er forsvarligt at overføre Conevski til Makedonien, og embedsmænd har i den forbindelse besøgt Makedonien.
* Tirsdag afgør Københavns Byret, om Conevski skal løslades på prøve fra sin livstidsdom og sendes til Makedonien.
Kilder: Ekstra Bladet og Ritzau