Hvad indebærer begrebet lederskab? Hvordan bliver jeg en god leder for min hund – hvad siger videnskaben om roller i hundens verden, og hvad er dit bud på samvær og din attitude til din hund?

Konkrete hundespørgsmål fylder rigtig meget i vores hundeopdragelse, hvad bør man, og hvad gør man i dagligdagen med vores bedste ven hunden?

I virkeligheden er hundelivet og hundens sociale struktur vældig nuanceret.

De konkrete holdninger, som har bidt sig fast i hundeverdenen, er forhåbentlig ved at være modbevist af både hundesagkyndige. I stedet for at straffe hunden fysisk har det i en årrække været plausibelt at sige ”arbejde med sit lederskab”! Men dette er jo blot to sider af samme sag. Jeg hører ofte nye hvalpe og hundeejere udtale: ”Bør jeg ikke passe på, at hunden overtager lederrollen i hjemmet. Hunden må da ikke være ”dominerende”.

Men en disciplinær vinkel giver beviseligt adfærdsproblemer, og suger initiativet ud af vores bedste ven. Det kan da ikke være vores ønske og mål?

Et eksempel, der kan medvirke til valg af træningsretning:

En hund gør udfald mod en forbipasserende hund på gaden, den straffes verbalt og bliver stille – et øjeblik. Men at acceptere den fremmede og forbipasserende hund har den jo ikke lært.

Vælger gøende hunds ejer at berolige med mild stemme og distrahere med en godbid (eller anden aktivitet), så lærer hunden at fokusere på noget andet, at slappe af i situationen.

Således bliver situationen vendt til noget positivt. Den gøende hund vil med tiden, og i højere grad acceptere andre hunde.

Naturligvis er valget af træningsmetode afhængig af, hvorledes man vægter tillid og trivsel, fremfor autoritær (stram)træning.

Sanktioneres besværlige hunde, dæmper disse hunde sig og bliver lydige. I mine øjne er dette den nemme – men mangelfulde facon. En facon, der resulterer i at folk udenom imponeres. I særdeleshed den ukritiske hundeejer.

Ikke desto mindre spises budskabet råt:

”Tag fat i din hund, så den altid forstår hvem der bestemmer. Få styr på hunden”.

Desværre kommer der alvorlige bivirkninger fra denne trænings- og opdragelsesmetode. Hunden bliver før eller siden passiv (ikke at forveksle med vellykket!), deprimeret, opgivende og hjælpeløs – uden initiativ.

Med titlen hundeejer følger et stort ansvar. Ikke blot for hunde vs menneske, eller hund vs hund. Vi må varetage alle levende væseners behov for trivsel, naturligvis også vores familiehunds.

Jeg opfordrer til, at ingen af os glemmer, hvor talrige hunde vi har proppet ned i vores miljø. Uden hensyntagen til, hvorvidt det lige er fedt for vores 4benede venner. Dels at bo så tæt på hverandre, og dels uden indflydelse på hvem hunds skal kunne lide. Man kan jo ikke være venner med alle, vel?

I stedet for at træne og reagere på styrkeforhold fra hund til menneske, som aggressions- og statushierarki, så kig på rollemønstre, dæmpende signaler, relationer, selvtillid (nb dominans indebærer et roligt og selvsikkert individ, ikke aggression. Dominans og aggression er beviseligt to forskellige begreber. Hvis du tror, at vejen til at være mere ”alfa”, altså mere ”leder” er at blive strengere, at straffe – at råbe, at udvise surhed, vil du være modsagt af samtlige nulevende etologer). Ægte rolig dominans styrker – aggression ødelægger samvær.

Mit råd til nuværende og kommende bedste venner af hunden – vælg din tilgang til hvalpen og hunden i særdeleshed – med omhu.

Hav fokus på at blive en god lærermester, for derved bliver du automatisk en god leder. Hunde er yderst sociale dyr, og god kvalitet og sjovt samvær med både mennesker og andre hunde har stor betydning for hundens liv.

Vælg at lave projekter med hunden, gå til fornuftig hundetræning, tag hunden med dig, bidrag til hundens trivsel – lidt mere end blot med mad, vand og gåture. En varm og kærlig relation giver succes. Vær rummelig og grin ad dig selv (og hunden).

”Venlighed er lige så vigtig for menneskers og hundes mentale velbefindede, som mad er for kroppen ” - Citat: Anders Hallgren, hundepsykolog, humanpsykolog og adfærdsforsker.