Elektriker laver overnatning for gæstearbejdere: Håndværker-tilbud på Osted Kro

For fremtiden bliver det kendte spisested Osted Kro ved den gamle hovedvej fra Roskilde mod Ringsted lavet om til et håndværker-tilbud i bogstavelig forstand.

Elektriker Per Hollænder, som gennem 14 år har drevet sit firma i Rorup, har købt bygningerne 1. april og vil nu åbne et helt ubemandet Hotel Osted.

- Jeg satser på de mange håndværkere fra Jylland og Fyn, der arbejder i København og på Sjælland. De har bare brug for et sted at sove, og kan købe morgenmad på mange tankstationer eller i supermarkeder, når de tidligt kører på arbejde, fortæller Per Hollænder.

Han indretter dog et fælles køkken og en opholdsstue, så beboerne kan lave aftensmand og hygge sig sammen, når de kommer til Osted efter arbejde.

Godt spisested

Gennem mange år var Osted Kro kendt som et af de gode spisesteder i Roskilde-området, med restauratør Bjarne Storm og hans folk bag gryderne og klar til at servere.

Her er blevet holdt mange fester, men efterhånden blev de mere sjældne.

I takt med alkoholpolitik på arbejdspladserne blev der samtidig blev færre og færre som holdt ind for at få en øl og lidt smørrebrød i arbejdstiden.

- Jeg ved godt, at kroen har betydet meget, og folk i Osted har gode minder derfra. Men når man spurgte dem, havde de måske været der én gang om året, og det kan en virksomhed jo ikke leve af, fortæller Per Hollænder.

Den nu 40-årige el-instalatør er uddannet elektriker og har siden taget installatør-eksamen.

Hans virksomhed i Rorup beskæftiger seks mennesker.

tk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...