Arrangørerne af Sørby Marked offentliggør nu to navne mere til årets Sørby Marked 2.-5. juni. Det er Djämes Braun, der går på markedets friluftscene om lørdagen, og radio-makkerparret Henrik Milling og Nicolai Molbech, er slår sig løs i danseteltet fredag aften.
- Det er ganske enkelt umuligt at lade være med at synge med eller stå stille, når Djämes Braun indtager scenen. Gutterne har så meget energi og så mange hits, at der er lagt op til fest fra start til slut, lover Martin W. Hansen, der er formand for underholdningsudvalget i SIF-Venner, som står bag Sørby Marked.
Publikum kan se frem til ørehængere som »Fugle«, »Dem vi var« og »Kom og giv mig alle dine penge«, når den lollandske duo trykker den af på markedet, som de to tidligere har gæstet med succes.
Milling og Molbech huserer både på P7 Mix og på P4.
- Milling og Molbech har lovet os en discofest, hvor de spiller cremen af dansemusik fra discogenren. Til gengæld har vi lovet dem en ordentlig spejlkugle, så vi kan få lagt teltet i de rette folder rent stemningsmæssigt, siger Martin W. Hansen.