Gravearbejde skabte lang kø i morgentrafikken

Et gravearbejde ved det nye erhvervsområde Winthersminde i Ishøj skabte tirsdag morgen lange køer på Ishøj Stationsvej. Trafikken havde store problemer, både på selve Ishøj Stationsvej og på motorvejsramperne.

Der er tale om gravearbejde i forbindelse med en ny fjernvarmeledning til det nye erhvervsområde Winthersminde, oplyser Ishøj Kommune. Det er i forbindelse med gravearbejdet nødvendigt at inddrage den ene vognbane i retning mod Taastrup. Der er kun ét spor på strækningen mellem motorvej M4 og Vejleåvej.

Tirsdag morgen skabte det lange køer på Ishøj Stationsvej i morgen-myldretiden. På den trafikerede vej skulle bilisterne flette sammen, og desuden opstod der »propper« af biler, som kom fra motorvejen og skulle videre ad Ishøj Stationsvej.

Bilisterne kan lige så godt forberede sig på, at situationen vil kunne gentage sig. Ishøj Kommune forventer, at anlægsarbejdet vil vare i cirka to uger frem.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...