Advokat Michael Christensen åbner sit nye kontor ved Nivå Havn 5. april, og i den forbindelse tilbyder han at vurdere sager helt gratis.
"Jeg har oplevet, at mange er i tvivl om, hvorvidt de overhovedet har en sag. Og så får man aldrig vendt det med en advokat, da man ikke vil spilde sine penge. Det vil jeg forsøge at gøre op med ved at høre alle sager gratis, og så vurdere, om man kan gå videre med den," siger han i en pressemeddelelse.
Michael Christensen kan føre sager ved lands- og snart også højesteret, og har i sine 20 år som jurist og advokat specialiseret sig i erstatningsret, ansættelsesret og familieret. Han har vundet principielle erstatningssager, hjulpet flere ud af uheldige situationer med deres arbejdsgivere og udredt arvestrid i flere familier.
Han inviterer alle interesserede til reception på kontoret ved Nivå Havn 5. april 15-18 på adressen Nivå Strandpark 21, 2990 Nivå. Dørene til kontoret vil derefter stå åben hver torsdag fra 13-16, hvor man helt uforpligtende kan komme forbi og vende sin sag med ham.srj