Oplev Amdis musikalske univers

Amdi Egon Riis Jønsson var i 40'erne og 50'erne en af de flittigste og mest succesrige populærkomponister i Danmark.

Han skrev især revymelodier, men satte også musik til digte og enkelte film. Hans melodier var lyse, lette, optimistiske og med et rytmisk præg.

Mange kan stadig i dag nynne med på 'I den gamle pavillon', 'Kammerat med solen', 'Øjnene er lyseblå', 'En yndig lille fjer', 'Kys mig godnat', 'Faders vilje', 'Før vi fik bil', og 'Efter sådan en yndig aften'.

TeaterCabareten 'Alle mine sange - har jeg gemt til dig' er bygget op omkring Amdi Riis' kendte og elskede melodier.

En morsom og stemningsfuld forestilling, hvor instruktøren Christian Lassen, pianisten Thomas Hübertz og de seks skuespillere lader publikum nynne med og drømme sig tilbage til en tid uden mobiltelefoner og computere.

Stykket har premiere søndag 26. marts kl. 15 på Nivå Amatør Teater og billetter á 80 kr. købes via mail til nivaateater@live.dk eller på tlf. 2712 2813. srj

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...