Lise Nørgaards bror er død

Fhv. direktør Kai Tønder Jensen, Roskilde, er død. Han blev 97 år.

I den brede offentlighed var Kai Tønder Jensen bedst kendt som Lise Nørgaards lillebror, men i Roskilde gjorde han sig bemærket i erhvervslivet, hvor han var en yderst aktiv person, blandt andet som medstifter af Lions Club Roskilde og bestyrelsesmedlem i Roskilde Handel og for Roskilde Handelsskole.

Han var i mange år også fast pianist i Gustav Wied Selskabet og i Roskilde Sejlklub, lige som han spillede på flere af byens plejehjem.

Kai Tønder Jensen var yngste barn af grosserer Harry A. Jensen og bror til forfatteren Lise Nørgaard, der fylder 100 den 14. juni i år. Han gik i faderens fodspor som købmand og blev i 1956 ansat som direktør i dennes firma, Christensen & Jensen.

I 1969 etablerede Kai Tønder Jensen handelsfirmaet K. T. Import, som han drev, indtil han gik på pension i 1984.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...