Sallerup får Bonus

Uno-X-tanken skifter navn.

 

 

Den gamle Uno-X station i krydset mellem Næstvedvej og Sallerup Gade skifter navn til Bonus og får nye skilte og logo. Tanken vil fortsat være en selvbetjent station, men med ?større fokus på at være lokal?, som det hedder i en presseorientering. Navneskiftet sker som en konsekvens af, at Uno-X har besluttet at opdele sit netværk af tankstationer i to kæder, der hver for sig skal være mere målrettet kundernes behov lokalt.- Bonus er den lokale station, hvor der ofte er flere services som vask, butik og værksted tilknyttet, mens Uno-X udelukkende er fokuseret på brændstof og kunder, der ønsker den hurtige tankoplevelse, forklarer folkene bag stationen.Benzintanken deler i forvejen ?hus? med Sallerup Købmanden.- For at overleve på et meget konkurrencepræget benzinmarked har Bonus reduceret omkostningerne. Blandt andet har vi fjernet muligheden for kontant betaling. Vi er klar over, at det er noget, nogle af vores kunder lige skal vænne sig til ? omvendt reducerer det risikoen for bekostelige indbrud og hærværksforsøg på Bonus-stationen, siger folkene bag, der tilføjer, at Bonus stationen stadig modtager alle betalingskort inklusive det gule Uno-X kort.

 

 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...