Virksomheden blev oprindelig grundlagt af Holger Mikkelsen, der fra sin private bolig i murermester Schledermanns gamle hus i Allehelgensgade 18 kørte ud og forsynede pølsevogne i København og her i området. 80 procent af omsætningen gik til dem
Derfor fik han tilnavnet 'Pølse Mikkel', hvilket var både positivt og venligt ment.
For han opbyggede virksomheden, så pladsen i det indre Roskilde blev for trang, og under navnet Hm catering rykkede han i 1970'erne ud til hjørnet af Bytoften og Byageren, hvor Falck nu har ambulance-station. I disse år blev sortimentet udvidet med mange andre madprodukter.
Hans søn Martin er i dag medejer af Restaurant Florentz på Prindsen, som er opkaldt efter Holgers mellemnavn og køber mange varer i firmaet.
I 1997 solgte Holger Mikkelsen virksomheden til firmaet Jysk Cater, der er en del af en større europæisk koncern.
BC Catering i Roskilde fortsatte dog som et selvstændigt datterselskab i det, der kom til at hedde Dansk Cater. Direktør Jimmi Nielsen kom fra en anden afdeling i Holstebro og har siden været med til hele den store udvikling.
I år 2000 flyttede firmaet så til nybyggede lokaler på Langebjerg, og her har det været nødvendigt at udvide otte gange siden til i alt næsten 13.000 kvadratmeter.
Salgschef Jørgen Pedersen har været ansat i to omgange og ligeledes spillet en vigtig rolle i firmaets vækst.
tk
