En ny køreplan for buslinje 420 er nu klar og træder i kraft den 28. februar. Med den nye plan kører buslinjen igen via Dianalund tre gange om formiddagen og tre gange om eftermiddagen. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.
Buslinjen har tidligere passeret Dianalund, men det fik besparelser i slutningen af 2016 sat en stopper for. Omfattende borgerprotester har imidlertid fået politikerne i Sorø til at finde penge til, at bussen igen kan køre via Dianalund på udvalgte afgange.
Den ændrede rute betyder, at bussen får nye afgangstider og ankomsttider på hele turen mellem Slagelse og Holbæk. Samtidig ændres minuttalene også for mange af de afgang, hvor bussen ikke skal via Dianalund.
I Dianalund kan man fra Brandstrupvej komme med mod Slagelse st. klokken 6.20, 7.20, 8.20, 14.40, 15.40 og 16.40.
I retning mod Holbæk er tiderne 06,04, 07,04, 08.04, 14.44, 15.44 og 16.44. Turen tager 32 minutter.
Fra Slagelse st. mod Dianalund og videre til Holbæk kører bussen fra Slagelse st. klokken 5.38, 6.38, 7.38, 14.18. 15.18 og 16.18. 26 minutter efter ankommer bussen til Brandstrupvej i Dianalund.
Fra Holbæk mod Dianalund kan man komme med klokken 5.47, 6.47 , 7.47, 14.07, 15.07 og 16.07.
Hele køreplanen for linje 420 kan ses på internetsiden på www.dinoffentligetransport.dk
