Ny cheflæge på Herlev og Gentofte Hospital

Erik Clasen-Linde tiltrådte mandag som ny cheflæge på Afd. for Patologi på Herlev og Gentofte Hospital. Pressefoto

Erik Clasen-Linde tiltrådte mandag som ny cheflæge på Afd. for Patologi på Herlev og Gentofte Hospital. Pressefoto

Erik Clasen-Linde er 1. januar tiltrådt som ny cheflæge på Afdeling for Patologi på Herlev og Gentofte Hospital. Han kommer fra en stilling som overlæge med ledelsesansvar på Afd. for Patologi på Rigshospitalet.

Erik Clasen-Linde har været ansat på Afd. for Patologi på Rigshospitalet siden 2009 – først som afdelingslæge og siden overlæge med ledelsesansvar. Han har også tidligere haft ansættelse på Herlev og Gentofte Hospital under sin uddannelse til speciallæge.

“Jeg glæder mig meget over at vende tilbage til Afdeling for Patologi. En cirkel sluttes for mig, da min karriere i patologien startede i Herlev, hvor jeg brugte de fleste af mine år som yngre læge. Jeg ser frem til at blive en del af en velfungerende afdeling og være med til at guide den gennem de opgaver og forandringer, som venter i de kommende år. Jeg tror på, man kun kan opnå det bedste for patienten ved, udover at sikre høj faglighed, at have blik for helheden, tværfagligt samarbejde og trivsel. Den bedste fremtidige diagnostik sikres ved at skabe bedst mulige vilkår for forskning og uddannelse,” siger Erik Clasen-Linde.

Vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital, Bodil Ørkild, siger om den nye udnævnelse:

“Med Erik får vi en fagligt højt anerkendt speciallæge, som samtidig bringer ledelseserfaring fra afdelingen på Rigshospitalet. Jeg glæder mig meget til samarbejdet og ser frem til at Erik bliver en del af hospitalsledelsen.”

Erik Clasen-Linde er speciallæge i patologisk anatomi og cytologi med bred erfaring indenfor hæmatopatologi.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...