Falder Rusland fra hinanden, hvis Ukraine vinder krigen?

Hvad sker der, hvis Rusland taber krigen i Ukraine? Vil Vladimir Putin så fortsat sidde i kongestolen Kreml. Kan han det? Kan han stå i spidsen for et pryglet Rusland, hvis stormagtsdrømme er stækket, som er ramt hårdt økonomisk og som har fået dræbt tusindvis af soldater?

USA og Vesten håber det. De håber, der vil være en leder, som kan samle Rusland og genopbygge landet. Måske ikke Putin, men så en anden stærk person.

For alternativet er i vestlig optik meget værre.

Det USA og Vesten frygter allermest er, at der opstår et vakuum efter krigen og efter Putin. At ingen kan sætte sig i hans sted, og man i stedet vil opleve et Rusland, som falder sammen og splittes i en række mindre nationer, der strides og kæmper indbyrdes.

Det er ikke fordi USA og Vesten absolut vil have et stærkt Rusland, men de vil bestemt ikke have et land med interne stridigheder, oprør og regionale krige. For ud over al det rod et Rusland i spåner kan medføre, så frygter de vestlige lande, at Ruslands store atom-arsenal falder i forkerte hænder.

Budapest-aftalen

Da Sovjetunionen i 1991 faldt fra hinanden og blev splittet op i en række selvstændige stater, frygtede USA, at nye lande som Ukraine, Hviderusland og Kazakhstan ikke formåede at håndtere de atomvåben, der var opstillet hos dem.

Derfor blev der fra vestlig side arbejdet hårdt for en afviklingsaftale (Budapest memorandum), der i 1994 i Ungarn fik de tre lande til at opgive deres atomvåben.

Som modydelse for at droppe atomvåben lovede aftalen blandt andet, at Rusland, Storbritannien og USA i fremtiden ikke måtte true eller bruge militær magt eller økonomisk tvang mod Ukraine, Hviderusland og Kasakhstan. En aftale som ihvertfald Rusland helt har glemt.

Hvem skal afløse Putin

Hvis der skal komme en stærk afløser for Vladimir Putin, hvem skal det så være. Lige nu er det meget svært at se, at der står en kronprins klar i kulissen.

Vladimir Putin har i de godt 20 år, han har været ved magten, formået at udradere alle potientielle udfordrere til hans lederskab.

Flere af Ruslands rigeste oligarker er blevet forfulgt og har enten måtte flygte til udlandet eller er endt i fængsel, som det blev tilfældet for Ruslands rigeste person, Mikhail Khodorkovskij, der gik op mod Putin. Han blev efterfølgende anklaget og fængslet for underslæb og hvidvaskning af penge. Han slap først ud efter 11 års fangenskab.

Den øvrige del af den økonomiske elite er gennem årene blevet reduceret til en række nikkedukker, der hidtil slet ikke har stillet spørgsmålstegn ved de beslutninger, som Putin træffer. Gør de det, får de ofte en hurtig og uventet død, som seneste oligarken, pølsemillionæren Pavel Antov, som for nylig faldt ud af vinduet på sit hotel i Indien.

Antov, der var medlem af Putins parti “Forenet Rusland”, kritiserede tilbage i juli russiske missilangreb, der ramte ukrainske boligområder. En kritik han siden trak tilbage.

Det vides ikke, om det virkelig er Putin, den russiske efterretningstjeneste eller konkurrende oligarker, der fører kniven, men bare i 2022 er mindst 14 oligarker afgået ved døden på mystisk vis.

De rigmænd, som bakker op om Putin, får som modydelse for deres meget nikkeri dog lov til fylde deres lommer og beholde deres store formuer.

Gamle KGB-venner

Ser man på inderkredsen omkring Putin så er de fleste gamle venner og kammerater fra hans tid som agent i den hemmelige tjeneste, KGB, og fra hans tid som embedsmand i Sankt Petersborg. Inderkredsen er vokset sammen med Putin og er nu kommet til stor magt og rigdom. Men de fleste har også nået en alder, hvor de har en snarlig udløbsdato.

Sprækker i inderkredsen

På det seneste er der dog kommet sprækker i kredsen omkring Putin. Ifølge den uafhængige russiske avis, Moscow Times, ønsker dele af inderkredsen i Kreml, at man stopper op og vurderer, hvad det er for en situation krigen medfører. Andre dele presser på for at gå endnu hårdere til værks. I Kreml frygter både moderate og mere rabiate nemlig, at Rusland taber krigen.

Inden for de seneste måneder har Putins handlinger bragt forvirring i rækkerne. Han vil ikke kalde krigen en krig. Han vil ikke mobilisere flere soldater, men samtidig udråber han de fire provinser - Donetsk, Lugansk, Kherson og Zaporizjzja - som en del af Rusland, hvorefter han trækker soldater ud fra flere af disse områder.

Både blandt moderate og mere rabiate i inderkredsen mener man, der skal ske en ændring i krigsstrategien i Ukraine, for ellers taber man ikke bare de erobrede områder men også Krimhalvøen, som Rusland besatte i 2014. Et fuldt nederlag kan - frygter man - føre til krigsforbryder-domstole, en økonomi i ruiner og måske en ny regering med et mere vestligt perspektiv.

Blandt de moderate finder man ifølge Moscow Times en mand som Igor Sechin. Han er tidligere vicestatsminister og i dag CEO i det statslige russiske olieselskab, Rosneft. Også Sergei Chemezov, CEO i Rostec, der er et kæmpestort statsejet russisk firma, der arbejder med forsvarsteknologi, tælles blandt de mere moderate.

I den rabiate gruppe ses folk som Jevgenij Prigozjin og den tjektjenske leder Ramzan Kadyrov, der begge har gjort sig bemærket med kritik af forsvarsledelsen.

Jevgenij Prigozjin finansierer den private lejehær, Wagner-gruppen. Han har tiltagende fået mere magt i takt med, at Rusland i højere og højere grad har brug for hans lejesoldater i kampen mod Ukraine.

Flere iagttagere har spekuleret på, om et regimeskifte kan komme fra den kant, men både Ramzan Kadyrov og Jevgenij Prigozjin lever fedt og godt af Putin. Den første sidder kun ved magten i Tjetjenien, fordi han støttes af Putin, og Prigozjin er med sine lejesoldater blevet et aktiv i krigen i Ukraine, der kaster både magt og penge af sig.

Stækket opposition

En opposition, der kræver mere demokratiske forhold, er heller ikke at se i horisonten. Den mest kendte modstander lige nu, Aleksej Navalnyj, blev først forsøgt forgiftet og sidder lige nu fængslet.

En anden modstander af Putin, Boris Nemtsov, blev i 2014 skudt, da han gik over en bro i Moskva. Kort tid forinden havde den kendte oppositionspolitiker beskyldt den russiske præsident for at bedrage sit eget folk, for at lyve om krigen i Ukraine og for at overtræde folkeretten med sin annektering af Krim-halvøen.

Den tidligere skak-verdensmester Garri Kasparov forsøgte også at gå op mod Putin men er nu endt i eksil.

Gennem de seneste år er skruen blevet strammet over for oppositionen. Det har ført til, at rigtig mange fra den russiske middelklasse - de, som har en mere demokratisk holdning - i dag er flyttet væk fra Rusland.

Resten af de utilfredse holder lav profil, for lovgivningen er blevet strammet så meget, at der falder hårde domme, hvis man kritiserer Putin, regeringen og krigen i Ukraine.

Seneste er oppositionspolitikeren Ilja Jasjin blevet idømt otte og et halvt års fængsel for at sprede "falske anklager" om Ruslands hær. I en video på Youtube har han sået tvivl om den russiske regerings påstand om, at det var fabrikerede anklager, da Ukraine fremviste massedrabene på civile i Butja.

Mil-blokkere må tale

Den hårde censur har lukket flere kritiske medier og fået andre at forlade Rusland. Kun de radio- og tv-stationer og de magasiner og aviser, der bakker op om Putinismen, får lov til at udkomme.

Putin har dog tilladt mange af de såkaldte mil-blokkere at fortsætte med at bringe opslag på sociale medier. Hovedsaglig på det sociale medie Telegram. Mil-blokkerne får lov til at udbrede deres utilfredshed med militærets indsats i Ukraine og den militære ledelse, som de opfatter som svag og halvhjertet. Ingen af dem har dog gået så langt, at de har rejst kritik af selve præsidenten. Her går grænsen for, hvad man kan tillade sig at kritisere.

Dog - en enkelt kendt russer har løftet sin røst og talt om, at krigen er en fiasko og aldrig vil kunne vindes, og at Putin enten er total misinformeret eller også dement, når han kan regere, som han gør.

Kritikken kommer fra Igor Gorkin, der en kort overgang var militær leder i udbryder-republikken Donetsk og menes at stå bag nedskydningen af det malaysiske rutefly MH17 i 2014, hvor 298 mennesker døde.

I et interview for nylig gav han udtryk for sin holdning til krigen. Han tror ikke på, at russerne kan sejre. Indtil videre har han fået lov til at tale, men det fortsætter sandsynligvis ikke længe.

Utilfredshed i russiske republikker

Rusland er en føderation, der er inddelt i en række mindre enheder som republikker, oblaster, krajer, okruper og føderale byer. I alt 85 styk. Disse har et mere eller mindre udbredt selvstyre. Republikkerne bestemmer mest. Hver republik har sin egen forfatning, præsident og et parlament. En republik kan ifølge loven i princippet udtræde af den russiske føderation. Republikkerne har et overvejende etnisk ikke-russisk flertal.

Ud af Ruslands godt 144 millioner indbyggere er 20 procent ikke-etniske russere.

Gennem de seneste år er de 85 administrative enheder blevet beskåret i indflydelse. Putin har lagt et lag af syv føderale distrikter over republikkerne og andre føderale områder for på den måde at centralisere magten til Kreml.

Under coronaen indtog blev der strammet yderlig på skruen, så flere og flere beslutninger nu træffes centralt. Eksempelvis skal administrative ledere fremover nomineres af den føderale præsident - altså Putin.

Senest har flere administrative ledere slået sig i tøjret over for centralmagten, fordi Putin og Kreml har beordret, at de forskellige provinser skal rekruttere og opstille militære bataljoner, som kan indsættes i krigen i Ukraine.

Udgifterne til disse bataljoner skal tages ud af republikker og oblasters egne pengekasser, og det falder ikke i god jord hos de lokale ledere.

Man skulle tro, at man rundt omkring i stort et rige ville have befolkningsgrupper, der forsøgte at løsrive sig fra centralmagten. Men belært af erfaringerne er de fleste etniske grupper meget tilbageholdende. De så i de to Tjetjenienskrige, hvad der sker, når man sætter sig op mod centralmagten.

Lukket for sociale medier

Russerne er siden krigens start blevet beskåret adgangen til sociale medier som Facebook, Instagram, Youtube m.fl. Så de fleste russere ved ikke, hvad der egentlig foregår i Ukraine og kender ikke til anden holdning til krigen end den officielle fremstilling, der kommer fra russiske statsmedier.

I disse fremstilles den Ukrainske ledelse som en flok narkomaner og nazister, der har forført den ukrainske befolkning og tvunget dem i krig med Rusland. Faktisk var det nødvendigt for Rusland at indlede krigen (som stadig ikke må kaldes en krig i Rusland men en special militær operation), for ellers havde Ukraine og NATO overfaldet Rusland i et forsøg på at udradere landet...

Voldsomme tabstal

Tabstallene i den russiske hær været langt højere end ventet, men heller ikke det har hidtil medført voldsom offentlig kritik af krigen og styret.

Igen er informationerne styret og begrænset til det, den russiske ledelse ønsker at få ud til offentligheden.

Desuden har Putin behændigt sørget for, at det hovedsaglig er fra fattige udkantområder, at Rusland har mobiliseret soldater. De store byer, som Sankt Petersborg og Moskva er i stor udstrækning blevet holdt fri.

Det er her, der er størst sandsynlighed for, at befolkningen vil rotte sig sammen og vise deres utilfredshed med mobiliseringen.

På længere sigt kan Putin og det russiske styre nok ikke lægge låg på de store tab, som det russiske militær har lidt. Når tilstrækkelig mange unge mænd kommer hjem i ligposer, så vil der komme en reaktion i Rusland. Russiske soldatermødre viste sig under Ruslands krig i Afghanistan som en stærk modstander af krig. De kan givet igen vækkes til modstand i takt med, at deres sønner dør i krigen i Ukraine.

Selv om hverken Ukraine eller Rusland opgiver officielle tabstal, så har den kritiske russiske avis Novaya Gazeta et godt bud på, hvor mange soldater der er dræbt siden 24. februar, da Rusland invaderede Ukraine.

Mens Ukraine sandsynligvis har dræbt godt 40.000 soldater og fået yderligere 70.000 gjort ukampdygtige, så skulle Ruslands tab være i omegnen af 70.000 døde og mere end 140.000 sårede og ukampdygtige soldater.

Tre grunde til at Rusland kan falde sammen

Selv om det ser ud som om, der er lange udsigter til et Putin-exit eller et russisk sammenbrud, så vurderer den australske professor i strategiske og forsvarsmæssige studier ved Australian National University, Matthew Sussex, ifølge denne artikel fra tidsskriftet "The Conversation", der også er blevet bragt på videnskab.dk, at der kan være tre grunde til, at Putin og hans styre alligevel falder. Grunde, der er baseret på de tre store fejlberegninger Putin foretog, inden han kastede sig ud i et overfald på Ukraine.

Vladimir Putin troede, det russiske militær var det næststærkeste i verden. Han troede ikke Ukraine ville kæmpe imod, og han troede ikke at Vesten ville stå sammen og støtte Ukraine.

Ifølge Matthew Sussex er den første grund til russisk sammenbrud, at Rusland før er faldet sammen. Det skete i 1917 ved den russiske revolution, da czaren blev afsat, og bolsjevikkerne efter en blodig borgerkrig kom til magten. Og det skete igen i 1991, hvor en sovjetisk magtelite forsøgte at afsætte den siddende præsident Mikhail Gorbatjov.

Det lykkedes som bekendt ikke, men oprøret førte til, at Sovjetunionen to år senere blev delt op i en række selvstændige stater.

Den anden grund er - således som det også er nævnt tidligere i denne artikel - , at der ikke er alternativer til Putin. Er han først væk, så kan ledelsen af et samlet Rusland også være det. Det hele ender i interne stridigheder.

Den tredje grund er, at krigen i Ukraine har udstillet de regionale og etniske spændinger der er i Rusland.

Som skrevet tidligere, er det i høj grad unge mænd fra landets fattige yderkanter, der er sendt i krig i Ukraine.

Et eksempel på den splittelse så man i Kaukasus-republikken Dagestan, hvor der i flere dage var protester og optøjer, da Putin i september gennemførte sin massemobilisering.

Dagestan er et af de fattigste områder i Rusland med lav indkomst, høj arbejdsløshed og stor udvandring. Samtidig har man en drøm om at frigøre sig fra centralmagten og selv styre sit land. Set i det lys, falder en mobilisering af republikkens unge mænd til en meningsløs krig i Ukraine bestemt ikke i Dagestan-borgernes smag.

Netop Kaukasus-området, der indeholder et etnisk kludetæppe af mindre folkeslag, er det mest sandsynligt, at et oprør mod den russiske magtelite vil starte.

Ruslands krig i Ukraine er baseret på fejlinformation

At Rusland overhoved gik i krig har undret flere eksperter. En af eksperterne, Mark Galeotti, siger i et interview med store tyske radio- og tv-station, Deutsche Welle, at det skyldes fejlinformation. Mark Galeotti er historiker og professor ved University College London samt forfatter til flere bøger om Rusland.

- Allerede tilbage i 2015 fortalte en efterretningsofficer mig, at man i det russiske efterretningsvæsen havde lært, at det var en rigtig dårlig idé at videregive information, som ikke passede den russiske zsar (Putin red.).

- Siden er misinformationen frem til Putin kun blevet større. Derfor traf han også en fejlbeslutning, da han bestemte sig for at angribe Ukraine.

- Putin troede fejlagtigt, at han nemt kunne overmande Ukraine. At præsident Zelenskyy enten ville flygte ud af landet eller hurtig blive taget til fange.

- Det viser blot, at der er blevet skabt et system, hvor man ikke fortæller Putin, hvad han havde brug for at høre, men hvad han ønskede at høre, understreger Mark Galeotti.

- Frem til den 24. februar 2022 - den dag Rusland overfaldt Ukraine - havde Rusland og Putin ellers overhånden. De russiske tropper stod massivt ved Ukraines grænse. Blot deres tilstedeværelse betød, at den ukrainske økonomi blev ramt. Samtidig valfartede alverdens vestlige ledere til Kreml for at overtale Putin til ikke at starte en krig. Det var en position han rigtig godt kunne lide.

Sideløbende forsøgte vestlige ledere at lægge pres på Ukraine for at give Rusland indrømmelser.

Men misinformationen og dermed Putins forestilling om, at det ville blive en nem krig - som de forgående russiske krige - Tjetnienskrigene, krigen i Georgien og senest krigen i Syrien havde været - fik ham til at træffe en afgørende forkert beslutning.

- Nu er Rusland i en situation, at russerne ikke har opnået deres mål med Ukraine. Og det kommer de heller ikke til.

- Putin tror, at hvis han bare kan holde krigen i gang længe nok, så udmatter han ukrainerne og også Vesten.

- Men det er der ikke noget, som tyder på. Ukraine står i dag med en moderne hær af det 21. århundrede, mens Rusland opererer med en hær, der stort set ikke har ændret sig siden Sovjettiden. Med soldater, der er dårlig trænede og våben, der blev produceret i 70erne.

- Jeg medgiver gerne, at Rusland er et kæmpe land med en stor forsvarsindustri, men jeg kan ikke se, at det har kapaciteten til for alvor at løbe ukrainerne over ende.

- I den sidste ende, så slutter krigen på en eller anden måde. Ukraine kan godt gå i offensiven og tage flere områder tilbage. Så det ender nok med, at Rusland må til forhandlingsbordet med et rigtigt ønske om at få sluttet krigen, siger Mark Galeotti, som netop er aktuel med en ny bog "Putin's Wars: From Chechnya to Ukraine."

Sådan kan krigen ende

Hvordan ser fremtiden ud i Ukraine i den kommende tid? Det har Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), også et bud på.

I en artikel for Tænketanken Europa opstiller han seks scenarier og vurderer sandsynligheden for udviklingen de kommende fire til seks måneder.

Læs analysen her

Mest sandsynligt vil det næste halve år byde på en blanding af en fastfrosset konflikt og en ukrainsk vinteroffensiv.

Men meget afhænger af, om de vestlige lande fortsat vil blive ved med at yde massiv støtte til Ukraine, og hvorvidt Putin fortsætter med at sidde på magten i Kreml.

Det vil det nye år sandsynligvis gøre os meget klogere på.