Borgerne i 4180 Sorø har en gennemsnitlig årsindkomst på 270.006 kroner. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.
sorø: Der er meget langt fra Vestsjællands »rigeste postnummer« til Danmarks »rigeste postnummer«. Vestsjællands meste velhavende indbyggere bor i 4180 Sorø - men en gennemsnitlig årsindkomst på 270.006 kroner er for intet at regne mod den gennemsnitlige årsindkomst i Klampenborg. I postnummer 2930 lyder det tilsvarende tal på 715.000 kroner.
Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har offentliggjort statistikken. Opgørelsen viser, at de 30 »rigeste postnumre« alle ligger i hovedstadsområdet og Nordsjælland - lige bortset fra fire, der er placeret i Jylland.
AE konkluderer også, at indkomsten i Klampenborg er fire gange så høj som i landets fattigste områder - efter skat. AE fortælle, at forskellen mellem de rigeste og de fattigste er vokset i løbet af de seneste 15 år.
- De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder, skriver AE.
- De 30 »fattigste postnumre« er spredt ud over landet. Dog er der en tendens til, at det handler om en række postnumre omkring de største byer samt en række postnumre i yderområderne.
De tre fattigste postnumre dækker Odense NØ, Aalborg NØ og Randers C.
I Sorø Kommune ligger 4180 Sorø nummer et med 270.006 kroner. Nummer to er 4190 Munke Bjergby med 259.136 kroner. Derefter følger 4173 Fjenneslev med 252.859 kroner, 4296 Nyrup med 245.573 kroner, 4295 Stenlille med 238.727 kroner, 4295 Dianalund med 231.762 kroner og 4291 Ruds Vedby med 227.476 kroner.
Byerne i omegnen klarer sig således: 4300 Holbæk 254.845 kroner, 4400 Kalundborg 249.918 kroner, 4100 Ringsted 247.251 kroner, 4000 Næstved 240.857 kroner, 4230 Skælskør 239.634 kroner, 4200 Slagelse 236.489 kroner, og 4220 Korsør 231.724 kroner.
