Køge Festuge har fået fast grund under økonomien

Om et halvt år - i uge 35 - går det løs igen med Køge Festuge på Torvet i Køge. En hel uge med gratis aktiviteter og oplevelser for hele familien. Den 13. udgave af Danmarks største gratis festuge.

Køge Festuge tænker fremad i sponsorer-samarbejdet - og det nyskabte netværk, Køge Festugepartnere, har allerede her tidligt i processen på at få skabt en ny festuge betydet, at folkene bag det store projekt, kan trække vejret lidt lettere, i bevidstheden om at det økonomiske sikkerhedsnet er ved at blive bredt ud så arbejdet med at skabe selve festugens program kan tage sin begyndelse. Mange uger og måneder før det tidligere har kunne lade sig gøre.

Køge Festugepartnere er godt på vej til 60 faste, store sponsorer, som lægger grunden for Festugens økonomi. Målet er samtidig at sikre en stor bredde i den lokale opbakning. Det er fest for alle, siger arrangørudvalget.

"Køge Festuge er for alle. Både som deltagere i ugens mange musiktilbud og som sponsorer. Uden sponsorerne ingen festuge. Modsat mange andre festuger er alle arrangementer gratis. Derfor er det så vigtigt, at små og store sponsorer har lyst til at være med i opbakningen af arrangementet", siger sponsoransvarlig Michael Gram, der glæder sig over, at der i skrivende stund er 44 lokale virksomheder der er med i Køge Festugepartnere. Målet er 50-60 partnere - gerne allerede i år - men senest i 2018, og det mål er tæt på allerede.

En af grundene til succesen er ifølge Michael Gram at det nye koncept er mere gennemskueligt for sponsorerne.

"Vi har allerede nu fast grund under økonomien. Nu skal vi videre. Vi skal brede det ud til mange flere. Bestyrelsen og jeg vil i de kommende måneder tage rundt og besøge alle store som små sponsorer. Vi vil høre, hvilke tanker de har", siger Michael Gram.

Sjællands Vindues & Dørcenter har været sponsor for festugen i 10 år og er blandt de 44, der er gået ind i partner-konceptet.

"Det er meget positivt, at festugen er så tidligt ude hos os sponsorer", siger firmaets indehaver, Frank Hansen.

"Jeg er gået med i det nye koncept med en fast sponsorgruppe, fordi Festugen er en god sag, jeg gerne vil støtte", siger Jeppe Laursen, indehaver af Bilhuset Laursen i Køge.

Har man lyst til at vide mere om mulighederne for at blive en del af de rigtigt mange sponsorer i Køge Festuge kan man klikke ind på koegefestuge.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...