Cecilie Lunding
Der kan virke stille og forladt i februar måned, men det er ikke tilfældet i skoven. Her venter massevis af opdagelser.
Naturvejleder Keld Hauge har inviteret på en tur i dyrenes spor i Ladegårdsskovene ved Holbæk. Han fortæller om alle de ting, man på egen hånd kan finde i skoven i februar måned.
Keld Hauge forklarer, at hvis man følger skovens stier, kan man ofte skræmme et dyr op eller høre dem pusle i bladene.
- Rådyr, egern og harer er nogle af de dyr, du let kan komme til at se. De bruger meget tid på at gå og finde mad, siger Keld Hauge.
Dyrene efterlader sig også både fodspor, madspor og afføring, der er sjovt at kigge efter.
- Kommer der noget nysne, jamen så er der jo ikke noget bedre end at gå ud en tidlig morgenstund, hold da op, så kan du se spor, fortæller han begejstret.
Sneen afslører et varieret dyreliv i skoven. Aftryk fra ræve, hjorte, egern og mus er meget normale.
Mad til dyr og mennesker
Fodspor er ikke det eneste i skoven, der kan sige noget om dyrelivet. Vinteren er hård for mange dyr, der skal spise massere af næring for at holde varmen.
Ved et nøddehegn fejer Keld Hauge blade til side med hænderne. På skovbunden finder han en hasselnød. Som regel er nødderne for længst spist op i februar.
- En hasselnød er næsten nok til at mætte en mus en hel dag, fortæller han og samler en ny nød op.
- Den er ikke den eneste, der kan lide nødder. Et egern er stort og stærkt og gnaver simpelthen næsten halvdelen af skallen væk, så den kan få nødden ud. En mus laver et lillebitte hul. Lige nok til at den kan komme ind og raspe små nøddeflager af.
Det er ikke kun mus og egern, der kan finde mad i vinterlandskabet. Faktisk gror der massere af spiselige svampe. Keld Hauge bøjer sig over et dødt hyldetræ. Her vokser svampen judasøre.
Den er god i gryderetter som rissotto, men kan også sagtens spises rå, forklarer Keld Hauge. Svampene gul fløjlsfod og østershat er også almindelige om vinteren. Og mens man plukker, kan man nyde lyden af musvitter, bogfinker og rødhalse, der begynder at synge om lysere tider.
I statsskove og kommunale skove må man gå hvor som helst og når som helst. Mens man i private skove skal følge stierne og kun må være der fra solopgang til solnedgang.
Mange dyr er mest aktive og derfor lettest at se omkring solopgang og solnedgang.
Det er vigtigt, at man aldrig går ud på en frossen sø. Det er umuligt at vurdere, hvor tyk isen er. Hvis
Hvis man finder et spor, kan man tage et billede af det. Når man kommer hjem kan man så slå op, hvilket dyr det kommer fra.
På en dag med frost efter en våd periode kan man kigge efter nogle særlige is-tapper. Døde træstammer suger vand til sig, og nogle få af dem er inficeret med specielle svampe, som gør, at når træet fryser, så spytter svampene vandet ud igen i nogle ganske fine stråler, som fryser til is.