Avedøreværket i Hvidovre er landets største kraftvarmeværk. Hver dag bliver tonsvis af træpiller og halmballer brændt af for at give varme og el til forbrugerne i Søndagsavisen Vestegnens område.
De kan aflæse, hvornår familierne steger and og flæskesteg juleaften - og hvornår julemaden bliver serveret. De kan også aflæse, hvornår der fløjtes til pause i en spændende fodbold- eller håndboldkamp.
Det giver nemlig store udsving i el-forbruget, og det følger man i kontrolrummet på Avedøreværket.
Også familiernes brug af fjernvarme kan aflæses, og der skal så at sige sættes ekstra tryk på kedlerne, når børn og voksne vender hjem om eftermiddagen og trænger til at få varmen.
Døgnet rundt er der tre mand på vagt i kontrolrummet, hvor alle funktioner på Avedøreværket overvåges. Der er én vagt til hver af de to blokke på Avedøreværket, mens den tredje runderer.
Avedøreværket er Danmarks største kraftvarmeværk og dermed også den største produktionsenhed i Dong Energy. Det ligger på Avedøre Holme i Hvidovre, og herfra kan de cirka 160 ansatte forsyne 215.000 husstande med grøn varme og cirka 1,3 millioner husstande med el.
En hovedkunde for Avedøreværket er Vestegnens Kraftvarmeselskab, der omfatter kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Køge, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk.
»Her kan man se, at vi sender fjernvarmevand ud med en temperatur på 118 grader - og at det kommer retur med en temperatur på 51 grader efter at have leveret varme til forbrugerne,« siger regionschef Niels Christian Kjær og peger på en af skærmene i kontrolrummet.
Høj udnyttelse
Fjernvarmen er egentlig en sidegevinst ved produktionen af el.
Processen er, at man opvarmer vand i kæmpestore kedler, og når det bliver til damp og skaber et tryk, så får det en turbine til at dreje rundt - og turbinen sætter så gang i en generator, som producerer den strøm, vi får gennem stikkontakten.
Efterfølgende skal dampen køles af igen - og det sker ved at benytte det »kolde« fjernvarmevand, der kommer retur efter at have lunet tusindvis af boliger i Søndagsavisen Vestegnens område.
»Ved at producere el og varme samtidig, får vi en meget høj udnyttelse - cirka 90 procent - af brændslet,« konstaterer Niels Christian Kjær.
Det er altså denne proces, der foregår inde i de kæmpestore blokke på Avedøreværket.
Træpiller og halm
Mens man tidligere har fyret med kul og olie, så er det i dag udelukkende biomasse, der brændes, og Avedøreværket er dermed eksponent for grøn omstilling i kæmpestort format. Biomassen består af træpiller og halm.
Avedøreværket har egen havn. Her lægger skibe til og losser træpiller i store mængder. Træpillerne kommer hovedsageligt fra de baltiske lande, og derudover kommer en mindre del fra Sydeuropa.
Forventningen er, at hele 1,2 millioner tons træpiller om året vil blive losset i havnen ved Avedøreværket. Til sammenligning bruger et pillefyr i et privat hus i størrelsesordenen fem tons piller om året...
Når der kommer en ladning træpiller, opbevares de i første omgang i store siloer på arealet ved Avedøreværket. Herfra føres træpillerne på et transportbånd - der kører i et stort rørsystem - ind til forbrændingsanlægget. Træpillerne bliver i store kværne knust til pulver, som så blæses ind i ovnene, hvor temperaturen ligger på mellem 12-1500 grader.
Der tilføres træpiller cirka 20 timer i døgnet. De sidste timer, hvor transportbåndet står stille, bruges til blandt andet rengøring og vedligeholdelse - noget man er grundig med, for at forebygge der sker uheld.
Foruden træpiller fyrer Avedøreværket også med halm fra sjællandske marker. Når landmændene har høstet, presses halmen sammen i store halmballer, der hver vejer cirka 700 kilo. De opbevares hos landmændene, indtil der er brug for dem på Avedøreværket. I en næsten konstant strøm kommer lastbilerne og læsser halmballer af. Ofte ankommer cirka 50 lastbiler om dagen. På årsbasis brænder Avedøreværket cirka 150.000 tons halm.
På Avedøreværket bliver halmballerne »kradset op« og findelt, inden halmen ender i den store ovn.
Grøn energi
Både træpiller og halm gør, at der kommer grøn energi ud fra Avedøreværket.
»Det har markant betydning for CO2-regnskabet, at vi nu er gået helt over til biomasse. Den positive påvirkning af CO2-regnskabet er noget, som kan aflæses direkte ude i de kommuner, som aftager energi fra Avedøreværket,« siger Niels Christian Kjær.
»Selv når man indregner transporten af biomassen, så er der en betydelig positiv effekt,« tilføjer han.
Der er i øvrigt stor fokus på bæredygtighed, så der er en grundig kontrol af, hvor træpillerne stammer fra og hvordan de er produceret.
»Det er jo ikke sådan, at der bliver fældet skove for vi kan få træpiller til Avedøreværket. Træpillerne er blandt andet fremstillet af overskud fra eksisterende produktion i træindustrien - et overskud, som ellers ville gå til spilde. Vi stiller meget præcise krav om bæredygtighed til fremstillingen af de træpiller, vi anvender, og vi har folk ude for at kontrollere, at kravene overholdes,« siger Niels Christian Kjær.
Skaber balance
En stor del af den danske elektricitet produceres af vindmøller. Deres ulempe er dog, at de ikke leverer stabilt.
»De laver el som vinden blæser,« lyder det tørt fra chefen på Avedøreværket.
Så er det vores opgave at skabe balance i den samlede el-produktion. Hvis det er vindstille - eller det stormer - så kommer der jo ikke energi fra vindmøllerne, og så må vi gå ind og producere. Der skal jo helst komme strøm ud af stikkontakten, når man har brug for det,« tilføjer Niels Christian Kjær.
Også i forhold til fjernvarme kan Avedøreværket sende mere eller mindre energi af sted. »Vi har store beholdere, hvor vi kan lagre varmt fjernvarmevand - i virkeligheden lidt ligesom en kæmpe stor termokande. Hvor lang tid vandet kan holdes varmt, afhænger helt af temperaturen uden for,« siger regionschef Niels Christian Kjær.
