Historien om miraklet på Blegdammen

En sygeplejerske betjener håndventilationsudstyret hos en dreng med polio under epidemien, som man kan høre mere om ved foredraget 19. januar. Pressefoto

En sygeplejerske betjener håndventilationsudstyret hos en dreng med polio under epidemien, som man kan høre mere om ved foredraget 19. januar. Pressefoto

FOREDRAG Senior Kredsen ved pleje- og aktivitetscenter Mergeltoften i Nivå inviterer til foredrag torsdag 19. januar kl. 13.15.

Her vil journalist og mangeårig studievært i DR Preben Lund under overskriften ’Miraklet på Blegdammen’ fortælle om den store polioepidemi i 1952-1953.

Patienterne fortæller

Det er både en fortælling om, hvor komplekst og kaotisk det kan være at redde liv under en epidemi og et vidnesbyrd fra patienterne selv.

Deres liv blev reddet, men de oplever – her næsten 70 år senere – senfølger i form af fornyede smerter og lammelser

Under epidemien døde mere end 300 børn, mens over 2.500 fik varige mén. Men midt i epidemiens panik skete der et mirakel, som endte med at redde mange liv.

’Miraklet på Blegdammen’ beretter om et afgørende kapitel i dansk historie, først og fremmest fortalt af patienterne og deres pårørende.

Foredraget er for alle pensionister i Fredensborg kommune. Der betales 40 kr. for kaffe og brød. jesl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...