Række efter række står burene med de sødeste små langørede fyre i stalden hos Maria Gullestrup i Herfølge.
Hun og hendes mand opdrætter kaniner både til udstilling og til salg som kælekaniner.
- Kaniner var egentlig en hobbydel. Det er mig, der har haft kanin som barn. Nu er jeg begyndt at udstille kaniner, og så tænkte Søren, at det kunne blive en del af landbrugsvirksomheden at sælge kaninunger.
Vi opdrætter dem og sælger dem som kælekaniner, men vi udstiller dem også, fordi det er hyggeligt at have dem, fortæller Maria Gullestrup.
Men selv om indbyggerne i de mange bure i stalden ofte overstiger hundrede, og kaninerne også har et praktisk formål, har Maria Gullestrup alligevel et nært forhold til dem.
- Jeg har navne på alle mine avlsdyr. I år er det H-år. Alle kaninerne får et navn med »H«. Lille rex'erne har for eksempel geografiske navne, så lige nu bliver de kaldt Honduras, Holland og Hawai, og sidst på året, når vi kommer til at mangle navne, bliver det til Hobro og Herlev. Løvehovederne hedder menneskenavne, og Hermelinerne hedder fødevarer, så der har jeg en, der hedder »Fondue«, remser Maria Gullestrup op.
- Lige så snart kaninerne har et navn, så kender man dem mere. Man kan jo ikke sige, at det bliver til en person, men så har man et andet forhold til dem. Derfor er det værre, når det er avlsdyrene, der dør, end ungerne.
Læs stor reportage i DAGBLADET lørdag
