Som 17-årig fik Søren Holmgren besked om, at han ville blive blind og rådet til et liv på førtidspension. I stedet blev han dobbelt OL-guldvinder og lever i dag af at hjælpe andre til at nå deres mål.
Ved et foredrag i Gundsø Rotary Klub i Jyllinge på Hotel Søfryd vil Søren Holmgren fortælle om, hvilke tanker og filosofier der ligger bag hans succes. Han deler ud af sine erfaringer og fortæller, hvordan han bruger værktøjer fra elitesportens verden i sit daglige arbejde i erhvervslivet.
Søren Holmgren viser gennem sine foredrag, hvordan han med sin glæde og begejstring overvinder modgang - hvordan han vender at have odds mod til sig til at have odds med sig. Og det er grundstenen i den livsfilosofi, som Søren Holmgren bygger sine foredrag, sit arbejde og sit liv på. Det foregår tirsdag 7. februar kl. 18.
Pris pr. deltager, inklusiv et måltid mad/ål eller vand og en kop kaffe, 125 kr. Bindende tilmelding senest mandag 6. februar kl. 12 til Bo Jens Christensen på mail: bvchristensen@hotmail.com